Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

dem alle i Haanden, lugte til dem, ja endog smage paa dem uden at lide nogen Skade. Forgiftningen kommer nemlig først, naar man har spist en større Mængde af en eller anden giftig Art, og dog ere disse Forgiftningstilfælde kun sjældne, selv i Lande, hvor Svampene udgjøre en stor Del af Befolknin gens daglige Føde. Foruden den Fordom, der næres imod Svampene, er der endnu en anden Ting, der afholder Folk fra at bruge disse Planter, og det er de Meninger, at de ikke have nogen stor Næringsværdi, og at der skal bruges en Mængde Smør, Fløde, Kryderier o. s. v. for at lave velsmagende Retter af dem. Dette er ingenlunde saaledes. Sammenligner man nemlig Analyser af Svampe, Kjød og Kornsorter, finder man, at Svampene i Henseende til deres Rigdom paa kvælstofholdige Bestanddele, staa midt imellem Kjød (14 pCt. Kvælstof) og Ærter (4 pCt.), idet Svampene indeholde 6—8 pCt. Og- saa i Henseende til SaltmæDgden nærme Svampene sig til Kjødet. I Næringsværdi staa Svampene derfor nærmere ved Dyreriget end andre Planter og alle Steder, hvor man bruger dem, skatter man dem højt; for de romanske og slaviske Folk udgjøre Svampene en stor Del af den dag- lige Føde, og mange Steder lever Befolkningen næsten alene af Svampe uden derved at miste noget af sin Arbejdsdyg- tigiied. Det var ønskeligt om vor Landbefolkning vilde lægge sig mere efter at bruge disse Planter, og ikke blot samle de vildtvoxende Svampe, men selv dyrke Skampionen og andre spiselige Arter, hvilket vil kunne ske saa meget lettere, som Dyrkningen af Skampioner lønner sig bedst, naar den ikke drives efter en altfor stor Maalestok, saa at Svampe- dyrkningen kan blive en af de smaa Næringsveje, der kan bringe Husmænd og Indsiddere gode Indtægter. For at hæve den anden Indvending mod at bruge Svampene har I. Arrchenius givet en Mængde Opskrifter baade paa simplere og paa mere kostbare Tillavninger, og for nogle af disse ere Tilsætningerne saa faa og saa billige, at ikke mange Retter ville kunne tillaves med ringere Ud- gift; alle disse forskjellige Tillavningsmaader har jeg med- taget, fordi det ikke nytter at indføre nye Køkkenurter, naar Husmoderen eller Kokkepigen ikke tillige faar at vide, hvor- ledes de skulle bruges. Ved Oversættelsen har jeg brugt forskjellige Bøger af I. W. Smith, E. Hartmann, H. O. Lenz, F. S. C or dier og M. C. Cooke; Billederne ere tagne af „Sveriges ätliga och giftiga svampar“ af E. Fries. - ~ ~