Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

18 til de højere Planters Rod, Stængel og Blade, medens derimod de Dele, som ere ovenover Jorden, og som hos de højere Svampe bestaa af Stokken, Hatten og Spore- lejet, svare til Blomsterplanternes (de phanerogame Plan- ters) Blomster og Frugter og saaledes ere Svampenes frødannende Redskaber; disse ere saa stærkt udviklede hos Svampene, at de ofte holdes for og beskrives som hele Planten. Det er ogsaa i Sporelejet (hymenium) lios Svampene, at Frøene eller Sporerne, ved hvilke Svampene forplante sig ligesom de højere Planter ved deres Frø, dannes. Svampenes Sporeleje er formet paa mange Maader, snart som tynde, tæt sammenpakkede Blade paa Hattens Underside (Lameller), saaledes hos de højere Hatsvampe Skampionen og Mælkehatten; snart som fine Rør eller Pigge ligeledes paa Undersiden af Hatten hos Rørhat og Pigsvamp, og snart udbredt over hele den ydre Flade af Svampen eller paa Spidserne af de for- grenede Svampe, f. Ex. Køllesvamp o. s. v. Sporerne ere dels hvide (Parasol-Paddehat), dels rødbrune (Skampion- Paddehat) og dels sorte (Blækliat). Naar man brækker Stokken over paa en Svamp med hvide Sporer og lægger Hatten paa et sort eller mørkt farvet Papir, kan man paa dette faa at se ligesom en hvid Sol af de affaldne Sporer, der ere saa smaa, at de ikke kunne skelnes hver for sig med det blotte Øje, men eife saa talrige, at de tilsammen danne tæt sluttede Straaler fra Hattens Midt- punkt, hvor Stokken sad. til Randen af Hatten. En lignende mørkebrun Tegning af Skampionens Sporer ser man, naar man lægger dens Hat paa et Stykke alminde- ligt hvidt Papir o. s. v. Paa den ydre Side af hvert Blad eller Pig og paa den indre Side af Rørene sidder der utallige Sporer, som falde ud, naar de ere modne, og frembringe det traadagtige, fine Væv, som danner den ovenfor omtalte Yngel, hvoraf Svampene temmelig hurtig voxe frem, ligesom Blomsterne paa vore Træer, Buske eller Urter udvikle sig i Løbet af faa Dage, naar Moder- -*F*W*T