Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

22 idet jeg passede, at Jorden og Gødningen blandedes med hinanden saa godt som mulig. Bedene bleve atter lagte op og laa derpaa urørte i nogle Dage for at faa den passende Varme, da klappedes de godt sammen og kunde nu tage mod Yngelen. Jeg havde 2 Kasser af den franske Yngel, der var lys, smuldret, og lignede Avner; den var saa tør, at jeg næsten frygtede for, at Evnen til at voxe var tørret bort. Efterat der var fjernet et om- trent 2 Tommer tykt Lag af hvert Beds Overflade, necl- lagde jeg Yngelstykkerne i 10—12 Tommers Afstand fra hverandre og strøede de finere Dele ud over Bedet, hvorpaa det, som tidligere var taget af Bedene, blev lagt paa igjen og klappet sammen saa meget som mulig. Her kunde det maaske være paa sin Plads at gjøre op- mærksom paa, at en saadan Nedlægning af Svampeløvet maa afhænge af Bedenes Tilstand; naar disse ikke ere afkølede nok, er det bedre at lave Huller for Yngelen paa sædvanlig Maacle, men naar de liave en passende Varme, holder jeg det for mest formaalstjenligt at saa Yngelen over hele Bedet og at dække dette med Jord, som det er sagt ovenfor. Naar Bedene havde faaet deres Varme igjen, og jeg ikke frygtede for, at denne skulde blive for høj, dækkede jeg dem strax med et Lag nylig udgravet, tør Mergel og senere med et Lag tørt Hø. Da jeg ikke vilde lade hele min Svampedyrkning afhænge af den ny Yngel alene, forsynede jeg paa samme Tid 2 andre Bede med indenlandsk Yngel. Paa Grund af Staldens Størrelse og den ualmindelig stærke, gjeiniem- trængende Kulde i Slutningen af Aaret 1869, mistede Bedene saa meget af deres Varme, at jeg begyndte at tvivle om, hvorvidt de kunde give noget Udbytte. Men da jeg snart saa, at Yngelen voxede, oversprøjtede jeg Bedene godt (da Overfladen var næsten tør) med Vand, der havde en Varme af 16° R., dækkede dem med rene, tørre Maatter og lagde Hø paa igjen. Bedene ere nu i den bedste Tilstand og saa lovende, at de uden Tvivl