Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

23 ville yde en stor Mængde Svampe i flere Maaneder; for at være sikker paa, at Høsten kan vare længe, skal man ikke spare paa Møddingvand og Salt, og saasnart den første Høst er bjærget, skulle Bedene gjennemvædes med Møddingvand af mindst 16° Varme, dækkes paany med frisk Jord og derover Sivmaatter og Hø. Paa denne Maade faar jeg altid en anden Høst, i Regelen noget mindre end den første, men undertiden ogsaa bedre“. IV. Svampeyngelens Nedlægning og Bedenes videre . Behandling. Varme og Pasning. Varmen i de Emner, hvoraf Bedene dannes, maa paa den Tid da Yngelen skal lægges deri, aldrig være højere end 22° R.; 16—17° er den bedste og mest passende Varme for dem, og i Svampeliuset bør der være 8—12°. Ere Emnerne stukne om én Gang efter Gæringen og derpaa blandede igjen, inden de ere lagte op i Bedene, kan man formode, at disse ere skikkede til at modtage Yngelen 10—12 Dage efter. Det er maaske unødvendigt at sige, at denne ensformige Varme alene kan sikres i særegne, dertil byggede Huse. Hvor Svampe dyrkes i Bygninger med dobbelt Tag og tæt sluttende Luger og Døre, og hvor ny Bede anlægges af og til, kræves lidt eller ingen kunstig Varme fra særskilte Varmeleclningsrør; det kan dog være ret formaalstjenligt at have nogle Varmerør i det Tilfælde, at en ualmindelig stræng Vinter skulde indtræffe, eller at man ikke uafbrudt kunde ved- blive at anlægge ny Bede, som kunne vedligeholde Varmen ved den Gæring, der finder Sted i Gødningen. Bede i fri Luft og i kolde, halvaabne Skur maa dækkes med Hø