Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

27 ikke vare vandede en eneste Gang. Naar man vander gamle Bede, er det gavnligt at sætte lidt Peruguano til Vandet. Bedenes Fjender. Bænkebideren (Oniscus) er det værste Onde, Svampe- dyrkerne have at kæmpe imod, og den bedste Maade at blive fri for dem er at dræbe dem med kogende Vand. Naar Bedets Overflade er liaard og dækket med fin, fast Jord, kunne disse skadelige Dyr kim opholde sig i de Huller og Sprækker, livor de trække sig tilbage, naar cle ængstes eller, naar cle have mættet sig med de unge Svampe. Slige Skjulesteder findes i Regelen langs Kanterne af Bedene mellem disse og Murstenene eller Brædderne, som omgive dem; her træftes 'Dyrene i Masse, og de kunne dræbes, naar man hælder kogende Vand paa dem* Ere Bedene dækkede med Hø eller Halm, maa dette tages bort, og Dyrene maa have Tid til at skjule sig; men ligge Bedene saalecles, at Dyrene tvinges til at krybe i Ly paa andre Steder end i Hullerne omkring Bedene, maa disse Steder opspores og strax overhældes med en rigelig Mængde kogende Vand. Man maa dog passe paa ikke at hælde Vandet over Svampene; thi da ville disse dræbes. Skulde man imidlertid ikke blive fri for Bænke- biderne paa denne Maade, kunne de ødelægges, naar man blander lidt Blysukker med en Haandfuld Mel og lægger dette paa deres Vej. Smaa Insektlarver gjøre mest Skade om Sommeren og i Begyndelsen af Høsten, naar der er varmt i Svampehuset; derimod trives de efter C u thi 11 ikke i Huse, hvor Varmen er mindre end 12° R., og de træffes i Almindelighed kun i varme, tørre Huse om Sommeren, paa hvilken Aarstid man kan dyrke Svampene i det Fri.