Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

 31 hvorpaa jeg for nogle Aar siden kunde faa store Masser af udmærkede Svampe paa et Sted, der just ikke særlig egnede sig til dette Brug. Jeg havde et stort, aabent Skur, hvori der var megen Træk og Kulde om Vinteren og stærk Hede om Sommeren; inde i dette byggede jeg af Fyrrebrædder et andet Skur, som var 18 Fod langt, 6 Fod bredt og 8 Fod højt; der blev lagt 2 Underlag for Bedene, det ene paa Jorden og det andet ovenpaa dette, og for at jeg kunde opvarme Rummet om Vinteren, dannede jeg af en Skorstenspibe et Varmelechiingsrør gjennem Huset, hvormed jeg altid kan frembringe en pas- sende Varme. Det Emne, jeg bruger til Bedene, er især Hestegødning, som jeg faar fra et indhegnet og tækket Ridehus. Denne lægges i Bunke, og naar den skal bruges, spredes den ud, stænkes med Vand og kommer til at gære i Løbet af en Uge; den bringes da ind i Svampehuset og blandes med noget Jord og kalkholdig Ler, hvorpaa denne Masse lægges op til et Bed, der bankes saa fast som mulig med en Kølle. Da finder der en voldsom Gæring Sted, og naar denne har naaet sit Højdepunkt og Bedet har en Varme af 21° R., lægger jeg Yngelen ned i det ved Hjælp af en Plantepind. Jeg plejer at bruge Yngel- sten, men for at forlænge den Tid, hvori jeg kan høste Svampe, bruger jeg ogsaa Yngel fra gamle Bede, der voxer langsommere end den kunstige. Over Bedet lægger jeg et I1/®—2 Tommer tykt Lag Ler, som pakkes godt til. saa at det danner en glat og haard Overflade. I Svampehuset vedligeholdes en Varme af 8—12° R. Naar Bedenes Frugtbarhed aftager, er det fordelagtigt at over- gyde dem med Vand, .hvori der er opløst noget Salt; endnu bedre er det istedenfor Kogsalt at tage Salpeter, selv i meget ringere Mængde.“ Der kan endnu nævnes mange heldige Resultater, saa- ledes siger W. P. AyreS: „Det vil vistnok interessere Dem at høre, at vi lige udenfor Nottingham have en Svampedyrker, der kappes med de franske. Den Have,