Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

33 paa Hylder, som lægges paa stærke Jernstænger i Muren. Bede kunne anlægges paa Bunden af store Vinfade, der saves over paa tværs, saa at man faar 2 Baller; disse fyldes med Gødning ligesom almindelige Svampebede, og de enkelte Lag Gødning stampes godt sammen. Naar Ballen er halv fuld, lægges 6—7 gode Yngelstykker paa Overfladen, Ballen fyldes med Gødning, der pakkes godt til, og man er færdig, naar Bunken liar faaet en hvælvet Overflade. Ballerne stilles paa -et mørkt Sted i Kælderen, og 8—10 Døgn derefter tages Gødningen op, indtil Yngelen bliver synlig; naar man da ser, at denne har udviklet sine Traacle, dækkes Overfladen med frisk J ord. Blandt de mange forskjellige Slags Bygninger, i hvilke Svampe kunne dyrkes, men som vi sjæklen se brugte i dette Øjemed, maa nævnes alle Væxt- og Drivhuse. Driv- kasser o. lign. Om Vinteren yde Gulvene i de Bygninger, hvor der vedligeholdes en jævn Varme, gode Pladser for Svampebecle. Hvor tidt drager man fuld Nytte af Gulvene i Vinhusene om Vinteren, naar de ere aldeles bare, idet Vinstokkene ere skaarne ned? Netop paa den Aarstid er den Varme, som Gødningen i Svamp eb edene afgiver, mest passende for de spæde Vinterskud. Hvor der kun er lidt Plads, f. Ex. i smaa Glashuse, som ere fyldte med Væxter, er det ikke saa let at udføre de ovennævnte Forslag; men i Regelen findes der dog en eller anden Plads, om ikke til andet saa til Kasser, hvori man kan dyrke Svampene. I alle Drivhuse, livor Planterne staa paa Stilladser, er Pladsen under disse for det meste ubrugt, eller den bruges kun om Vinteren til Gjemmested for Fuchsier o. lign., men sjælden i et saa godt Øjemed som til Svampedyrkning. Den eneste Ulempe herved er, at det kunde dryppe ned fra Planterne paa Stilladserne; men dette hindres let, naar man breder en Presenning over Svampebedene. For nogen ubehagelig Lugt af Gødningen skal man ikke frygte, i det mindste ikke naar Bedene ere Spiselige Svampe. 3