Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

 36 bestemt Tid, have de altid det samme Udseende. Vi gaa nu "videie til de fuldt bærende Bede, idet vi krybe gjen- nem de smalle Gange, der altid slynge sig mellem Bedene langs Væggene paa begge Sider, og idet vi hist og her gaa gjerniem større Rum, som optage 2—3 Bede, se vi pludselig Dagslyset igjen. Her gaar Vejen op gjennem en Skakt, der ligner en Brønd, og som tid- ligeie brugtes til at føre Stenene op igjennem; men nu bi inges de Emner, som bruges til Bedene, ned igjennem den til Hvælvingen. Paa Bunden ligger en Bunke af den Jord, jeg ovenfor talte om, og der staar et Kar med lunket Vand, da det er ligesaa nødvendigt at vande Bedene i den kolde, mørke og øde Hvælving som i Svampehuset, for at blødgjøre den Skorpe, der dannes paa Bedene. Vi komme længere ind paa en Vej, som er aldeles mørk, og staa tilsidst mellem 2 Rækker Bede, som overalt ere opfyldte af de smukke, hvide, knap- formede Svampe. Idet Ejeren gaar langmed Bedene, plukker han de Knipper Svampe, der ere udviklede nok, og lader dem ligge, for at de kunne samles og føres til Torvs den næste Dag. Hver Dag samler lian en stor Mængde, otte over 400 Pund, men i Gjennemsnit 300 Pund daglig. Et Øjeblik derefter staa vi paa en mere aaben Plads, omtrent 20 Fod lang og 12 Fod bred, hvor de smaa Bede ere ordnede i parallelle Rækker, adskilte ved en 4 Tommer bred Gang; Siderne af disse Bede ere aldeles overstrøede med Svampe. Paa den halve Del af et, omtrent 10 Fod langt Betl, fandt man dog, at de smaa Svampe vel kom frem, men de bleve aldrig større end en Ært, før de skrumpede ind, som de vare forhexede; dette var ogsaa min Førers Mening, han til- skrev med fuld Alvor et eller andet overnaturligt Grunden hertil; uheldigvis fik jeg ikke Lejlighed til af udfinde den naturlige Grund. Svampene voxe i Knipper, som ved Indsamlingen tages hele op paa én Gang; Bedenes Sider ere næsten plyndrede