Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

40 at den kan a ære nok til en af de større Gartneres Brug, lægges den i et særeget Bed, for at den kan sprede sig cleii, men tedet faar ikke Lov til at bære Svampe, der- imod kun til at frembringe Yngelen, og det flyttes da ned i Gruberne og bruges der. Da man altid anlægger ny Bede og forsyner dem med Yngel, maa man altid have et saadant Bed, thi Yngeltørv bruges aldrig som i England og Tyskland. Man fortalte mig, at almindelige Kulgruber ikke egne sig til at dyrke Svampe i, da Svampene ikke trives i den Luft, som er i dem, og ligeledes hørte jeg, at Stenkul dræber Svampene, naar det lægges i Bedene, selv om disse ere anlagte med største Omhu. Paa samme Maade forholder det sig med Jern, hvorfor man passer nøje paa, at der ikke følger Jernsøm eller andre Jern- stumper med Gødningen. Bedene vedblive i Regelen at bære 2 Maaneder, men ofte 2—3 Gange saa længe. Man har nylig gjort en god Opfindelse, der kan lette Bedenes y ånding meget; det er en Vandbeholder, der kan bæres paa Ryggen og er forsynet med en Tud og en Bruse, saa at Arbejderen kan bære en større Mængde Vand og sprede dette'over Bedene mindre voldsomt og mere jævnt end med de gammeldags Vandkander, medens han tillige har en Haand fri til at bære Lampen i. Man liar ogsaa konstrueret Forme af Jern, hvori Bedene formes og presses sammen; man vender da Formen om og sætter Ledet paa sin Plads. Paa Gi-rund af den umaaclelige Ud- strækning, Svampedyrkningen har, er det klart, at de mekaniske Opfindelser; der kunne gjøres for at lette Ar- bejdet, modtages og omfattes med største Interesse. Den ensformige Varme i Hvælvingerne gjør, at man her kan dyrke Svampe paa alle Aarstider. Den bedste Høst faar man om Vinteren; men dog saa jeg en stor Mængde der i den varmeste Del af den saa tørre og varme Sommer 1868. Disse Gruber staa under Regerin- gens Overopsyn og tilses som alle andre Gruber. Den Dybde, hvori man dyrker Svampene, er mellem 20 og