Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

42 Jord til at dække Bedene med; naar disse anlægges i Efteraars- og Vintermaanederne og dækkes med et Lag- Halm eller Maatter, kræve de sjælden nogen Vanding. Om Sommeren fremkalder Varmen Insekter i Halmen, som ødelægge Svampene; men naar man passer paa dem kan man ogsaa dyrke Svampe paa denne Aarstid; saa- ledes iagttog Robinson i Juli 1868, at det ved et Dække at et Lag Halm, og Maatter af en Fods Tykkelse var muligt at holde Bedene i god Stand i den varmeste Som- mer, man i Mands Minde har liavt. Dyrkningen i det Fri drives paa en anden Maacle ved Paris; tidligere plejede Gartnerne at dyrke deres Svampe sammen med deres andre Havesager, men, efterat „Cham- pignonisterne“ uden Fare dyrke dem i de kolde Hvæl- vinger, have de begyndt at dyrke Svampene under aaben Himmel. De samle Hestegødningen en Maaned eller 6 lTger, før de anlægge Bedene og tillave dem paa et sær- skilt Sted i Haven, idet de fjærne alle Træstumper og andre fremmede Legemer, som ere deri, fordi disse efter deres Mening skade Svampeløvet. Efterat Gødningen er sorteret, lægges den i 2 Fod høje Bunker og klappes til med Møggreben; derpaa stampes den sammen, vandes grundig og stampes igjen godt sammen og ligger nu 8—10 Dage urørt. I den Tid kommer Gødningen i Gæring, hvorpaa Bunken stikkes om og lægges op paa samme Maade igjen, saaledes at den Gødning, der før laa ved Siderne, nu kommer til at ligge i Midten, og efterat liave ligget urørt i 10 Dage igjen er (rødningen skikket til Anlæggelsen af Bedene. Disse Bede ere 26 Tommer høje og ligesaa brede, have Form som Aspars- bede og lægges jævnsides 20 Tommer fra hinanden, de begynde snart at gære paa ny, men frembringe dog ikke nogen Varme, som er skadelig for Løvets Væxt; først etter nogle Dages Forløb lægger Gartneren Yngelen i dem efterat have prøvet, om Varmen er passende. Yngelen lægges i Bedene i Skiver saa store som det halve af en