Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

Begge disse Svampe voxe mod Slutningen af Som- meren paa Enge og Græsmarker, især hvor Heste have græsset; cle ©ro do bedste cif all© Svampe og dyrkes, især den førstnævnte, mange Steder paa de tidligere omtalte Maader. Naar man dyrker Skampionerne, har man Lejlig- hed til at samle dem, eftersom de komme frem, og da man plukker dem, medens de endnu ere smaa, trænge de ikke til at renses. Skal man derimod samle vilde Skam- pioner paa Marken, maa man tage baade de store og de smaa mellem hinanden (gamle, ormædte Exemplarer tager man naturligvis ikke), og de bør med en skarp Kniv skæres af ovenover den nederste Del af Stokken; paa denne Maade kommer der ingen Jord eller Støv paa dem, og, naar man tager Sporelejet af de ældre Svampe, er nogen videre Rensning ikke nødvendig. Skampionerne kjendes let ved de ovenfor nævnte Mærker, og Bladenes mere eller mindre brune Farve tilligemed Hattens ejen- dommelige Farve og Udseende gjør, at de ikke let for- vexles med andre. Fra de ældste Tider liave Skampionerne været højt vurderede som spiselige Svampe, og cle bruges meget i liele Evropa, hvor ogsaa den mest udmærkede og den bedste af alle Svampe findes, nemlig Kejsersvampen (Aga- ricus cæsareus Fr.) i Sydevropa; de kunne tillaves paa mange Maader og give Kjødsuppe og alle Saucer en fin Smag. „Naar,“ siger Badham, „Salep og svage Kjød- supper ikke smage en Syg, plejer lidt Tilsætning af Skam- pioner at fremkalde en glædelig Forandring?4 Efter Robin son meddeles her nogle Maader at tillave Skam- pioner paa. 1. Stuvede S kamp i o ner. Læg vel rensede Skampioner paa en Pande med noget Smør, og iyst dem over Ilden, indtil Smørret er smæltet, føj dertil en Tlieskefuld Salt, halv saa meget hvidt Peber