Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

55 teglstensrød. tilsidst Had og hvidlig Hat; Bladene ere ikke fæstede til Stokken, sidde langt fra hinanden og ere hvidlige eller hvidgule, næsten tørre; Stokken er 2—3 Tommer lang, tynd, sejg, tæt og af samme Farve som Hatten, men,, dækkes af et fint Filt, der let kan skrabes af Stokkens indre bruskagtige Del. Det er en værdifuld lille Svamp, der voxer almindelig paa aabne, tørre Marker i vide Hel- eller Halvringe, der kunne ses langt borte. Af de mange rosende Vidnesbyrd, den faar, ville vi nævne følgende: „Nellikesvampen er en af vore bedste Svampe, og dog er der næppe En af Tusinde, som tør bruge den; naar man passer nogenlunde paa, kan man ikke tage Fejl af den. Den har en meget fin Smag og giver maaske den bedste Svampesauce, der findes.“ (M. J. Berkeley.) „Denne Svamp har en behagelig Lugt og Smag, der er ligesaa fremtrædende som hos vore andre udmærkede Svampe. “ (Badham.) ForskjeUig Brug af Néllikesvampen. 1. Nellikesvamp, frisk eller tørret som Krydderi. Skaaren i smaa Stykker og brugt til stuvede eller stegte Kjødretter er denne Svamp et udmærket Krydderi. — men den skal tilsættes blot nogle faa Minutter før Serveringen, da Aromaen gaar bort, naar den koges eller steges længere Tid. Nellikesvampene maa koges meget længere end andre Svampe, før do blive møre; af den Grund bruger man dem kun til at sætte Smag paa andre Rettet, enten friske, som vi nævnte ovenfor, eller tørrede, ved at trækkes paa Traade og hænges paa et tørt Sted. Tørrede Nellikesvampe kunne gjemmes aarevis uden at tabe noget af deres Aroma eller gode Smag, der endog skal blive bedre ved denne Behandling.