Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

64 Steder, er brandgul og efterlader grønlige Pletter, naar den indtørres. Hele Svampen er gul teglstensfarvet, men bliver »med Alderen blegere og faar tidt en grønlig Farve. Hatten er kjødet, nedtrykt i Midten, glat, men noget klæbrig i fugtigt Vejr, tegnet med mere eller mindre tydelige Ringe eller Bælter. Kanten af Hatten er glat, ikke laa den, paa yngre Exemplarer indbøjet'; Kjødet er fast, fuldt af brandgul Mælk, som bliver grøn, naar den tørres i Luften. Bladene ere smalle, mørke- gule, med Here mindre Blade mellem de større. Den velsmagende Mælkehat kan ikke let forvexles med andre end den skæggede eller den uægte Mælkehat (Lactarius torminosus Fr.), ogsaa kaldet Kolik-Mælkehat (Fig. 3), men denne sidste har en blegere Farve, og Hattens indrullede Kant er laaden eller skæg- get, og Mælken er hvid og uforanderlig. Mange holde den for giftig, i hvert Fald er den mistænkelig, og man skal helst ikke tage den; men ved at koges eller steges mister den sin ubehagelige Smag, og den kan da godt spises. Den velsmagende Mælkehat regnes derimod blandt de ypperste Svampe; den har et meget lækkert Kjød, hvor- for den ogsaa hedder „deliciosus“, og den kan ristes, steges, stuves o. s. v., hvorved dens egen Rigdom paa Mælk gjør Tilsætning af Fløde, Mælk eller Smør mindre nødvendig end- ved Tillavningen af de andre spiselige Svampe. Prof. J. Arrhenius har i liere Aar i sin Hus- holdning brugt store Masser af den velsmagende Mælke- hat, saltede til Vinterbrug, hvorved de have holdt sig overmaade godt og have været ligesaa saftige og vel- smagende som i frisk Tilstand. Den velsmagende Mælke- hat hjemsøges snart af Insektlarver, Snegle o. s. v., og skal derfor høstes, medens den er ung; den er ogsaa mest lækker paa den Tid, og man kan godt lade Bladene blive siddende paa de smaa, nylig fremkomne Exemplarer, hvor Hattens Kant endnu er indbøjet. De kunne tillaves si