Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

67 Kanten derimod tynd. Stokken er tæt, tyndere forneden, brandgul med fine Vorter, og Bladene ere tykke, fjernede fra hverandre, bueformig krummede og nedløbende paa Stokken. Den har en meget behagelig Smag og kan steges eller koges. Den brandgule Form ligner under- tiden den spiselige Vingesvamp. Man tinder den om Efteraaret paa aabne Græsmarker tilligemed nogle nær- staaende Arter, der kjendes paa, at Kjødet trænger ned mellem de to Lag af Bladene, saaledes at de blive tykke ved Grunden, men have en tynd Kant, hvorved de skilles fra Vingesvampene. Den spiselige Vingesvamp (Cantharellus cibarius Fi*.). (Fig. 23). Vingesvampene, hvortil denne hører, kjendes paa, at Bladene i Kanten ere tykke, butte, grenede og mere eller mindre nedløbende. Den spiselige Vingesvamp har en stærk æggegul Farve og en kjødet, glat Hat, som i Først- ningen har en indbøjet Kant, men senere er udbredt og bølget, og som er 2—4 Tommer i Tværmaal. Bladene ere opsvulmede og have Grene, der løbe langt ned paa Stokken. Kjødet er lysegult, fast og har en behagelig Smag „som Aprikoser“. Den maa ikke forvexles med den brandgule Vingesvamp (Cantharellus aurantiacus Fr.)7 (fer voxer paa de samme Steder og ligner den spiselige meget, men den holdes for at være giftig; den skal be- skrives længere hen. Den spiselige Vingesvamp voxei i Naaleskove fra Juni til November. Paa Grund af den indbøjede Kant er Hatten i Begyndelsen kugleformet, men bliver snart hvælvet, nedtrykt i Midten og tilsidst tragt- formet med bølget Kant. Denne Svamp bliver ikke ormædt og trænger ikke til at renses; men den skal før Tillavningen koges eller blødes op i Mælk; kogt i Smør med Fløde, Løg, Peber og Salt, holdes den for en af de bedsteSvampe. Vi tt adi ni siger, at, da denne Svamp er tør 5*