Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
69
Disse to Svampe, den hvidgule og den hvidgraa Melsvamp,
blandes ofte med hinanden indbyrdes og med den lækre
Musseron (Agaricus gambosus Fr.), og en Del Forfattere
samle dem alle under Navnet Musseron. Ro bins on
mener, at den hvidgule (A. Orcella) er mere velsmagende
end den hvidgraa (A. Prunulus); den første er tyndere,
mindre kjødrig og i Regelen mere bølget; den liar en
behageligere, mindre skarp Lugt, og voxer paa aabne
Steder. Den hvidgraa Melsvamp foretrækker derimod
skyggefulde Steder, den er større, mere kjødrig og har
en stærk Lugt; i Regelen voxe flere Exemplarer sammen
i tætte Ringe, som i Tværmaal ere 4—6 Fod.
Som spiselige Svampe maa disse Arter holdes udo fra
hinanden. Den hvidgule Melsvamp har en let. behagelig
Lugt og smager godt; den er saa fin og velsmagende, at
den kaldes „vegetable sweetbread“ (vegetabilsk Kalve-
brisel). Den hvidgraa Melsvamp liar derimod en noget
mere stram Smag, men den er dog ogsaa meget god.
I det Ydre ligner den hvidgraa Melsvamp noget den
pudrede Paddehat (Agaricus nebularis Batsch). som vi
have omtalt tidligere, men de skilles fra hinanden ved. at
den pudrede Paddehat liar hvide Sporer og hører til
,,Hvidsporesvampene“ (Leucospori), medens de to Mel-
svampe have røde Sporer og høre til „Rødsporesvampene“
(Rhodospori). Den hvidgraa og den hvidgule Melsvamp
kunne tillaves ligesom den lækre Musseron; den hvidgule
egner sig bedst til at steges, og Kjødet er fast, saftigt og
meget lækkert; dyppet i Æggeblomme og rullet i revet
Brød eller stødte Brødskorper og derpaa stegt, er den
meget velsmagende.
Den almindelige Pigsvamp (Hydnum repandum L.).
(Fig. 12.)
Pigsvampene danne en egen Gruppe af Hatsvampe, der
skilles fra de andre ved de sylformede, ikke hullede, nedad