Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

69 Disse to Svampe, den hvidgule og den hvidgraa Melsvamp, blandes ofte med hinanden indbyrdes og med den lækre Musseron (Agaricus gambosus Fr.), og en Del Forfattere samle dem alle under Navnet Musseron. Ro bins on mener, at den hvidgule (A. Orcella) er mere velsmagende end den hvidgraa (A. Prunulus); den første er tyndere, mindre kjødrig og i Regelen mere bølget; den liar en behageligere, mindre skarp Lugt, og voxer paa aabne Steder. Den hvidgraa Melsvamp foretrækker derimod skyggefulde Steder, den er større, mere kjødrig og har en stærk Lugt; i Regelen voxe flere Exemplarer sammen i tætte Ringe, som i Tværmaal ere 4—6 Fod. Som spiselige Svampe maa disse Arter holdes udo fra hinanden. Den hvidgule Melsvamp har en let. behagelig Lugt og smager godt; den er saa fin og velsmagende, at den kaldes „vegetable sweetbread“ (vegetabilsk Kalve- brisel). Den hvidgraa Melsvamp liar derimod en noget mere stram Smag, men den er dog ogsaa meget god. I det Ydre ligner den hvidgraa Melsvamp noget den pudrede Paddehat (Agaricus nebularis Batsch). som vi have omtalt tidligere, men de skilles fra hinanden ved. at den pudrede Paddehat liar hvide Sporer og hører til ,,Hvidsporesvampene“ (Leucospori), medens de to Mel- svampe have røde Sporer og høre til „Rødsporesvampene“ (Rhodospori). Den hvidgraa og den hvidgule Melsvamp kunne tillaves ligesom den lækre Musseron; den hvidgule egner sig bedst til at steges, og Kjødet er fast, saftigt og meget lækkert; dyppet i Æggeblomme og rullet i revet Brød eller stødte Brødskorper og derpaa stegt, er den meget velsmagende. Den almindelige Pigsvamp (Hydnum repandum L.). (Fig. 12.) Pigsvampene danne en egen Gruppe af Hatsvampe, der skilles fra de andre ved de sylformede, ikke hullede, nedad