Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

70 rettede Pigge, der beklæde Hattens Underflade; ingen af dem er giftig, men flere ere gode at spise. Hatten paa den almindelige Pigsvamp er glat, nedtrykt i Midten, mere eller mindre lappet og for det meste fæstet skævt paa Stokken; af Farve er den bleggul, og den er 2—5 Tommer i Tværmaal. KJ ødet er fast og hvidt, men bliver brunligt, naar det brydes over; Piggene ere gulgraa, syl- forméde, nedløbende paa- Stokken, bløde, skøre og af for- skjellig Længde. Stokken er hvid, kort, fast, bøjet og fæstet lienimod Randen af Hatten. Det er den bedste af Pigsvampene, og den har den Fordel, at den kan høstes sent om Efteraaret, paa hvilken Tid de andre gode Svampe ere sjældne. Ligesom Vingesvanipene bliver den sjælden ormædt, og den kan let tørres og. gjemmes til Brug om Vinteren; som andre tørrede Svampe kan den, naar den er pulveriseret, gjemmes paa vel proppede Flasker. Den bruges meget i Frankrig, Italien og Tyskland og roses af alle Svampekjendere. Dr. Badham siger, at den, naar den er stuvet, giver en udmærket Ret med en let Smag som Østers, og at den ogsaa kan give en ud- mærket Suppe; da den er fast og tør. maa den koges eller steges langsomt ved sagte Ild, indtil den bliver mør, med rigelig Tilsætning af Smør, Suppefedt, Mælk eller Fløde paa Grund af Svampens egen Mangel paa Saft. Stuvede Pigs vampe. Skær Svampene i Stykker og blød dem op i varmt Vand i 20 Minutter, læg dem paa en Pande med Smør, Peber', Salt og Persille, tilsæt Kjød eller Kjødsuppe og lad det altsammen staa og koge en Times Tid. Den levrede Tungesvamp (Fistulina hepatica Fr.). Denne Svamp, der ogsaa kaldes Pibesvamp, har paa Hattens Underside en Mængde tætsiddende, men indbyrdes adskilte Rør, der tilsidst have en aaben Munding. Hatten