Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

71 er rødbrun og knudret paa Overfladen som en Oxetunge; denne Lighed bliver endnu større, naar man gjennem- skærer Svampen; thi den er indvendig kjødfarvet med traadformede, lysere Striber, der straale ud mod Over- fladen. Senere bliver Hatten paa den opadvendte Side meget løs, næsten slimet; Underfladen er, før Rørene ere udvoxede, knudret og hvidlig; men. naar Rørene ere dannede, er den lysgulbrun. Stundom mangler Svampen Stok, men for det meste findes dog denne. I Størrelse varierer Tungesvampen meget, man har saaledes fundet Exemplaret, der vejede 15 Pund og havde en Længde af 4 Fod. Den voxer paa Egestubbe, men er temmelig sjælden hos os. Den er meget god at spise baade raa og stegt, stuvet eller tillavet med Olie, Peber, Salt og Eddike; naar den er stødt til Mos og blandes med revet Brød og Æg samt Kryderier, og naar den er stegt som Frikadeller, giver den fortrinlige Retter. Oen spiselige Rerhat (Boletus edulis Buli.). (Fig. 1.) Det er en af vore bedste og nie^t fordelagtige Svampe, da den ikke alene kan nydes raa uden Tillavning, men ogsaa bruges til mange, gode’Retter. Kjødet er fast, og Svampen kan tørret, saltet eller nedlagt paa anden Maade gjemmes til fremtidig Brug. Rørhattene, som ved deres almindelige Udbredelse og gode Egenskaber ere af stor Vigtighed for os, kjendes paa, at de under Hatten have et Lag Rør, som ere tæt sammenpakkede, men som let kunne skilles fra hverandre og fra Hatten; de staa saa- ledes nær ved Tungesvampen, hvis Rør dog lige fra Begyn- delsen ere indbyrdes fri, og ved Poresvampene, hvor Rørene ere fastvoxede til Hatten og nedsænkede i den. Den spiselige Rørhat er meget fast og haard i Kjødet, hvorfor Tyskerne kalde den „Steinpilz“.