Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

72 Den skilles fra de nærmest staaende Arter ved sin tykke, bløde, glatte, ikke klæbrige, brune Hat og sit faste, hvide Kjød, der ikke skifter Farve i Luften, og som kun øverst oppe • ved Hattens Overflade er lidt brunligt. Stokken er tyk, nætformet aaret foroven, Rørene ere først hvide, senere gule, og de ere ved en Fordybning skilte ira Stokken; Sporerne ere gule. Kjødet smager mildt og behageligt, næsten som søde Mandler; den voxer overalt i Skove i Avgust og September. Da Hatten er meget kjødrig, og da Stokken ogsaa kan bruges, er det en af de mest fordelagtige Svampe, og nogle faa Exemplarer ere nok til en Ret. Den spiselige Rørhat kan baade frisk og nedlagt bruges paa samme Maacle som Skampionen. O. F. Mit 11 er meddeler følgende simple Maader at tillave den paa: Den rensede og ituskaarne Svamp koges op i Kjødsuppe og stuves derpaa med Smør, Persille og lidt Kardemomme; eller ogsaa laves der af Stokkene, der hakkes med Til- sætning af piskede Æggeblommer, Persille og Løg, en Masse, der lægges paa Undersiden af den rensede Hat og steges tilligemed denne med Smør og Peber. Den spise- lige Rørhat har været dyrket paa flere Steder. Kong Karl XIV. Johan satte, stor Pris paa den og dyrkede den paa Rosersberg Slot, og i forrige Aårhundrede brug- tes den meget paa Frederiksdal, hvilket O. F. Muller har meddelt i sin Bog: „Efterretning og Erfaring om Svampe, især Rørsvampenes velsmagende Pilse“ (Kjøben- havn 1763.) Vi have ovenfor sagt, at der blandt Rørhattene findes mange spiselige Arter, men ogsaa, at der er en Del, som ere giftige, og det er især dem, som have gule Ror med rød Munding, og livis Kjød bliver blaat, naar det ud- sættes for Luftens Paavirkning. Af de spiselige Rørhatte kan -endnu nævnes følgende: Den gule Rørhat (Boletus luteus L.) (Fig. 22.)