Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

74 Maade som Skampionen, eller ogsaa kan den tørres og saltes. Prof. J. Arrhenius har i flere Aar brugt den i sin Husholdning, dels frisk og clels saltet, og han har fundet, at den i Henseende til Velsmag stod over de andre spiselige Svampe og kun maatte vige for Skam- pionen. Drue-Køllesvampen (Clavaria Botrytes Pers.). (Fig. 15). Køllesvampene kjendes paa, at de ere sammensatte af store Tuer af trinde koralformede, næsten lige liøje Grene, paa hvis Overflade Sporerne sidde. — Drue-Køllesvampen er glat paa Overfladen, og Grenene ere meget skøre, Farven er for det meste rødlig eller gulagtig, stundom næsten hvid, Grenenes Spidser ere derimod altid røde, hvorved denne Art let skilles fra de andre, ligesom ogsaa ved sin tykke og store Stamme. Kjødet er hvidt og fast Det er den største og den bedste af Køllesvampene. som dog alle kunne spises, idet ingen af dem er mistænkelig eller giftig. Den voxer i regnfulde Sommere i Bøgeskove, og den har en mild og behagelig Smag, der minder noget om Østers. For Tillavningen af Køllesvampene giver Lenz følgende Anvisning: Naar Svampene ere rensede, lægger man dem i en Stegepande med noget Smør og holder dem over en sagte Ild; derpaa hælder man det Vand bort, som er sivet ud af dem, tilsættor paany Smør, Persille og Løg, rører det om og strør Hvedemel paa det; man væder det altsammen med Kjød- suppe, og, naar det atter er kogt, tilsætter man nogle piskede Æggeblommer. Istedenfor Smør kan man bruge Flæsk og Kjødsuppe og hertil sætte Salt, helt Peber, Pøi siile og Skinke. Naar Svampene ere stegte, kan man ogsaa bruge dem i almindelig Kjødsuppe eller til Hønse-