Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

75 frikassé. Under Stegningen maa Panden være dækket med et Laag for at holde Svampenes aromatiske Lugt tilbage. Den almindelige Støvbold (Lycoperdon Bovista Fr.). Denne hører til de Svampe, der have Sporelejet inde- sluttet i Frugtlegemet, som ved Modenheden aabner sig og lader Sporerne slippe ud, saa at de stige i Vejret lige- som en Røg. Den almindelige Støvbold er figenformet, idet den nederste Del danner en tyk Stok; den bliver ofte 1 Kvarter bred og er udvendig hvidgraa, rudeformet furet. Kjødet er hvidt, bliver senere bleggult og tilsidst graat. Naar Frugtlegemet brister, flyve de brune Sporer ud af den store Aabning. Den voxer paa aabne Græs- marker og er spiselig, medens den er ung, og medens Kjødet endnu er fast og hvidt; derimod bør den ikke bruges, naar Kjødet er begyndt at blive gult. Naar Overhuden er taget af, kan den almindelige Støvbold koges, steges eller stuves som andre Svampe. Skaaren itu og stegt eller stuvet med Ansjos giver den en vel- smagende Ret, som kan krydres med Peber. Løg o. s. v. efter Behag. XL Om Tillavningen af de spiselige Svampe. Til det, vi ovenfor have sagt om Tillavningen af de enkelte Svampe, vi omtalte, ville vi her føje nogle andre Maader, hvorpaa man af Svampene kan lave mere eller mindre tarvelige Retteø.