Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

88 godt, vedbliver den i Here Aar at frembringe Masser af den meget yndede Svamp. Hos os har man endnu kun dyrket Skampioner og det kun faa Steder; men vi ønske og haabe, at denne Svamp snart maa blive dyrket over- alt. I Jorden i Melonbede udvikler der sig for det meste Skampionyngel i stor Mængde, og tager man denne Jord ud for at lægge den i et andet Bed, træffer man Svampe- løvet nede i Jorden som en hvid, traadet, mere eller mindre klumpet Masse; dersom man gjemmer dette Løv paa et tørt, ikke for koldt Sted og det følgende Aar lægger smaa Stykker deraf i Agurkebeclene, faar man om Efteraaret en Mængde Skampioner baade, medens Agur- kerne endnu voxe, og senere, naar de ere tagne bort. Vi have tidligere sagt, at den spiselige Rørhat dyrke- des paa Slottet Rosersberg. Denne Svamp kan ligesom Skampionen dyrkes ved Deling og Udplantning af Løvet, men ogsaa paa en langt simplere Maacle, nemlig ved at saa Sporerne. Ligesom man dyrker Kornsorterne ved at saa Frøene af clem, saaledes kan man ogsaa dyrke de almindelige spiselige Svampe, kun med den Forskjel, at man ikke for clem gravér eller tillaver Jorden, men ganske simpelt lader Sporerne komme paa et saadant Sted, hvor de Svampe, man vil høste, af Naturen voxe. Paa denne Maade dyrker man den spiselige Rørhat i Departementet les Landes mellem Gironde og Pyrenæerne i det sydvest- lige Frankrig. I de Egeskove, hvor Svampen plejer at forekomme vild, udsaar man Sporerne af den ved at kaste' det Vand derud, hvori Svampene ere rensede, og herefter fremkomme Svampene meget yppig det næste Aar. Man maa dog søge at værne Pladsen, hvor de voxe, mod Dyr, som gaa paa Græs; thi Heste, Hornkvæg, Faar og Svin søge og æde denne Svamp med Begærlighed. Paa samme Maacle kunne alle de øvrige spiselige Svampe dyrkes; man opsamler Sporerne i Vandet, hvori Svampene vadskes, eller saafremt de ikke skylles, lægger man Sporelejet i Vand og rører dette om deri,