Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

 8$) saa at de modne Sporer falde af i Vandet; hældes dette Vand ud paa passende Steder, komme Svampene frem i Mængde, naar Løvet har naaet en tilstrækkelig Udvikling. Hvor hurtig dette sker, afhænger for største Delen af Vejret i den paafølgendé Tid; for at Sporerne kunne voxe, kræves der rigelig Nedbør, især om Efteraaret og mild Varme paa denne Aarstid for Efteraarssvampene og om Foraaret for Vaarsvampene. Efter tørre Foraar og Somre og tørre, kolde Efteraar give Svampene kun ringe Udbytte, og der kommer stundum Misvæxt blandt dem ligesom blandt vore andre Planter; men jo rigeligere vi forsyne Jorden med Sporer, des mere udvikles Løvet, naar de ydre Forhold tillade det. og des rigere Høst kunne vi gjøre Regning paa. Ligesom vi gøde for andre Planter, bør vi ogsaa gøde for Svampene; disse ere nemlig rigere paa kvælstofholdige Emner end andre Planter, hvorfor de ogsaa kræve mere kvælstofliolclig Gødning. Naar vi dyrke Svampe i det Fri, kunne vi høste flere og bedre Svampe, dersom vi om Efteraaret gøde vore Haver og Parker med Staldgødning, eller dersom vi af og til vande dem enten med Mødding- vandet eller med Vand, hvori der er opløst noget svovl- surt Ammoniak eller Chilisalpeter. Høster man Svampe liere Aar i Træk paa det samme Sted uden at gjøre noget for dem, vil man snart finde, at deres Mængde aftager kj endelig; foruden at det saalecles er nødvendigt at gøde for Svampene, bør man altid lade nogle Exemplarer staa, naar man samler dem, for at disse fuldstændig kunne tilsaa Marken. Blive vi ved paa denne Maade, og lade vi alt Affaldet fra Svampene atter komme den Jord til Gode, der har frembragt dem, kunne vi sikre os mod. at der i Fremtiden bliver Mangel paa spiselige Svampe.