Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

90 XIIL Om de giftige og mistænkedige Svampe. Det er ikke sjældent at træffe Folk, der ere af den Mening, at alt, hvad der hedder Pacldeliat og Svamp, er giftigt; og dog er cler kun meget lidt Sandhed deri, thi af de mange hundrede Arter, der findes hos os, ere kun benved en Snes giftige og mistænkelige. Man liar derfor ligesaa lidt Grund til at frygte Svampene i Almindelig- hed som til at sky Kartoffelen, fordi de allerfleste Arter af Kartoffelfamilieii ere giftige, tilmed da den kemiske Analyse har vist, at Svampene ere meget rige paa kvæl- stofholclige Emner, og da alle Lækkermunde ere enige om at rose deres Velsmag. Man bruger kun de Svampe, der voxe paa Jorden, og af disse ere alle Vaarsvampene spiselige; de giftige komme først frem længere hen paa Sommeren og om Efteraaret, man skal altid undgaa de ildelugtende Svampe og overhovedet kun plukke dem, om hvilke man ved, at de ere uskadelige. Man skal ikke spise nogen Svamp raa, før man ved, om det kan lade sig gjøre uden Fare; thi ikke alle Fortællinger om, at f. Ex. Russerne spise alle Slags Svampe uden at undersøge, om de ere giftige eller ej, ere fuldstændig troværdige, da Samojederne f. Ex. bruge den almindelige Fluesvamp som Berusnings- middel. Derimod kunne alle Svampe spises, naar de ere udkogte i Eddike eller Vand, som uddrager Giften af dem; selv ved at saltes kunne de fleste mistænkelige Svampe miste deres farlige Egenskaber. For Sikkerheds Skyld maa da enhver Svamp, som man ikke nøje kjender, koges, før den spises; selv i de Lande, hvor Svampene ud- gjøre en meget stor Del af Befolkningens daglige Føde, ere Forgiftninger dermed meget sjældne, og den Omstæn- dighed, at Historien liar bevaret nogle Tilfælde af saa- danne Forgiftninger, medens der ikke tales om. hvor-