Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

92 er forsynet med et nedhængende Slør, den er for det meste hul foroven, men forneden løgformet opsvulmet og her forsynet med en Skede, der er en Rest af det Svøb, som omgav hele Svampen, da den var lille, men som der- paa brast foroven for at blive siddende om Stokkens Grund. Mælkehattene. Af disse Svampe, der alle indeholde rigelig Mælkesaft,, have .vi ovenfor kun medtaget den vels m agendeMælk e- hat, der let skilles fra de andre ved sin gule Mælk; det er den bedste af denne Slægt, og naar man kan faa nok at' den, maa man helst unclgaa at tage de andre Arter, da disse have en skarp Smag, hvorfor mange holde dem for mistænkelige; i hvert Fald bør de ikke spises raa. Ben skæggede .Mælkehat (Lactarius torniinosus Ft.), (Fig. 3.) ogsaa kaldet Kolik-Mælkehat, skilles fra den velsmagende Mælkehat ved, at Hattens indrullede Kant er laaden eller skægget, og at Mælken er hvid og uforanderlig. Da det ovenfor (Side 64 og 7 6) er omtalt, hvorledes denne Svamp bruges i Finland, ville vi her nøjes med at henvise dertil. Den skarpe Mælkehat (Lactarius piperatus L). (Fig. 11). Dette er en af de Svampe, der bruges mest i Rus- land og Finland, skjønt den som raa har en skarp Smag og er giftig. Dens Farve er hvidlig og noget graagul, Hatten er nedtrykt i Midten, tragtformet, ikke klæbrig; Kjødet er fast med en hvid, skarp, og brændende Mælkesaft, og Bladene ere meget smalle, tætsiddende og nedløbende paa Stokken. — Den skarpe Smag forsvinder, naar Svampen saltes eller koges, og da kan den bruges som de andre spiselige Svampe.