Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

93 Skørhattene. Denne Slægt er ikke nævnt ovenfor, da alle Arterne ere giftige eller mistænkelige, de ligne i Udseende Mælke- hattene, men mangle Mælkesaft; Hatten er nedtrykt i Midten, og Bladene ere lige lange, skøre og hvide. Den giftige Skørhat (Russula einetica Fr.). (Fig. 26). Det er en stor, smuk Svamp med en rød, glind- sende Hat, der er furet i Kanten; Bladene ere lige lange, skøre og hvide som Sne, Kjødet er hvidt, men lidt rødligt ved Overfladen under den slimede Overhud og Stokken er livid og temmelig kort. — Den har ingen fremtrædende Lugt, men en skarp Smag, der kan holde sig længe og ikke gaar bort ved Kogning; den voxer almindelig om Sommeren og Efteraaret i vore Skove og er en af vore giftigste Svampe; naar man rører ved Tungen med et Stykke af Svampen, hvilket man godt kan gjøre uden Fare, vil man strax af den skarpe Smag slutte, at det er en giftig Svamp, man liar for sig. Den stinkende Skørhat (Russula fodens Pers.) Allerede ved at faa denne Svamp i Haanden overtydes man om. at den er ubrugelig; thi den har en stinkende brændt Lugt og en styg Smag. Hatten er gulbrun, klæbrig, med knudret og furet Rand. Bladene ere ulige lange, ofte gaffelformede, hvide og i fugtigt Vejr beklædte med Vanddraaber, der ved Indtørring efterlade mørke Pletter paa dem. Den brandgule Vingesvamp (Cantharellus aurentiacusFr.). (Fig. 17.) Denne Svamp ligner meget den spiselige Vingesvamp, der er omtalt Side 67, men skilles fra denne ved, at Hatten er mørk-rødgul, ikke klæbrig, men fint laaden og som Fløjl at føle paa; Bladene ere nedløbende paa Stokken, for det meste noget mørkere end Hattens Over-