1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie

Det næste Forsøg i Rækken paa at skabe et Haand værkerinsti tut ind- lededes af Assessor i Hof- og Stadsretten Fr. Horn, der senere kaldte sig Winkél-Horn. Han fremsatte i Tidsskriftet »Minerva« for 1 796 27) et Forslag: »Om et Institut for Haandværkere«, som han ønskede henlagt under Kunst- akademiet og Professor matheseos. Det skulde helst indrettes paa Charlotten- borg eller i alt Fald i Akademiets Nærhed, fordi man der havde baade Pro- fessorer og Elever ved Haanden. Til en Begyndelse skulde der kun gives Undervisning i visse Professioner, saasom for Snedkere, Drejere, Billedhuggere i Træ, Forgyldere, Kleinsmede, Gjørtlere — ved disse Haandværkere kan jo alle Møbler forfærdiges« — men Eleverne skulde dog kun undervises i een Profession ad Gangen. Endvidere burde de lære Regning, »ziirlig« Skrivning. Mathematik, Fransk, Engelsk og Tysk; Akademiet gav dem den fornødne Undervisning i Tegning og Arkitektur. Disse Tanker blev optagne til nærmere Prøvelse af et Selskab, som var stiftet tre Aar i Forvejen, og som gjennem forskjellige Forvandlinger var havnet ved at beskjæftige sig med Haandværkernes Dannelse og »Forædling«. I 1793 var »Selskabet for den gode Opførsel og Flid« blevet stiftet med det Formaal ved Præmier at opmuntre Eleverne i det Skouboeske Institut til Flid og Duelighed28). I 1795 undergik Selskabet sin første Forvandling, der dog kun angik dets Navn, som blev forandret til »Selskabet til Ungdommens For- ædling«, medens det som hidtil vedblev at virke efter sin første Bestemmelse indtil 1798. Da undergik det paany en Forvandling, idet det nu bestemte sig til at ville oprette et theoretisk og praktisk Institut for Haandværkere og i den Anledning forandrede sit Navn til »Selskabet til unge Haandværkeres Dannelse«. Man tog Sagen grundig og begyndte med at udsætte en Præmie af 100 Rdl. for den bedste Besvarelse af Spørgsmaalet: »Hvorledes bør et theoretisk og praktisk Institut for Haandværkere i Kjøbenhavn være indrettet, for at det med mindst Bekostning kan stifte den mest mulige Nytte?« Der nedsattes en Komité til at bedømme de indkomne Besvarelser, og »tre danske og sex tyske Mænd meddelte Selskabet mange kostelige Tanker og Raad om de tjenligste Midler til at iværksætte dets store Ide«29). Prisen blev tilkjendt en Afhand- ling af Præsten og Pædagogen Villaume i Fyn, men alligevel var man ikke ret fornøjet med de indkomne Besvarelser, fordi ingen af dem gav en Plan, »der i alle, eller i det mindste i sine Hovedtræk med Sikkerhed lod sig følge og ganske nøjagtig betegnede den Vej«, der skulde følges. I et lille Skrift: — io —