1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1887
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 98
UDK: 373.62(489) Sme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Retning udvidede han senere sin Virkssomhed til et større Omraade, da han
stiftede »Haandværkerforeningen« og »det tekniske Institut«, og ogsaa for Haand-
værkerforeningen samlede han senere en »Sangbog«, som lige til den Dag idag
har spillet en Rolle ved denne Forenings selskabelige Sammenkomster, og som
derved har ydet sit Bidrag til at løfte det selskabelige Niveau i Haand-
værkerklassen.
Foreløbig vilde han paa een Gang bestræbe sig for baade at hæve Dyg-
tigheden og Dannelsen indenfor sit eget Fags Omraade, og længe varede det
ikke, før han fra Skrift gik over til Handling og derved traadte personlig frem.
Dette skete ved Stiftelsen af Foreningen til Kundskabers Fremme i
Professionens The o ri, hvis Tilblivelse nu vil ses at have været et Udslag
af Tidens Bevægelser, der mødtes med Lasenius Kramps særegne Personlig-
hed. Derved er da ogsaa Nøglen given til de indledende Skridt, der foretoges
til Foreningens Dannelse, og til den Indbydelse, som i den Anledning udsendtes.
Det var den 10de September 1837, at Kramp samledes med en lille
Kreds af Venner og for dem fremsatte sit Forslag om Oprettelsen at en
Forening for Snedkere, hvilket han indledede med følgende Bemærkninger,
i hvilke man allerede vil finde Kjærnen til hele den senere Virksomhed, som
han udviklede af Snedkerforeningen.
»Jeg foreslaar Dem herved, mine Herrer, Oprettelsen af en Forening,
med hvis Hensigt jeg allerede ved Indbydelse har gjort Dem bekjendt. Jeg
føler vel hos mig selv, at skal man vel virke fra Grunden af i denne Retning,
saa maa især vore Svendes og Drenges bedre Dannelse allerførst være Gjen-
stand for vor Virken, men jeg har med de Enkelte, som jeg har talt (til) om
denne Gjenstand, erfaret, at man har i Almindelighed blandt os ganske andre
Anskuelser. Jeg kan vel ikke nægte, at der hører ret Meget til, forinden et
saadant Institut, hvis det skal have nogen stor Betydning, kan grundlægges og
komme til at arbejde paa den rigtige Maade, og jeg vil derfor heller ikke for
det Første urgere videre derpaa, men holde mig til det første Punkt i mit
Forslag. Jeg skal dog blot, forinden jeg gaar videre, bemærke, at mit Ønske
længe har været og endnu er, at denne Forening kunde blevet en teknisk
Haandværkerforening for alle Professioner, hvor Tegning og mathematiske
Kundskaber ere nødvendige Betingelser, men adskillige Hensyn have bestemt
mig at opsætte dette Forhavende, hvoriblandt især det, at jeg som ung Mand
ikke tør gjøre Fordring paa Erkjendelse af saa udbredte Kundskaber og
- 40 —