Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

2 ste Tilfredshed. Af de leverede Arbejder fremgaar det tydeligt, at vor Methode giver det ønskede og ventede Resultat for enhver, der ikke lade det mangle paa god Vilje. Allerede hyppig er det Tilfælde forekommet, at unge Folk, hvis hidtidige Kald af en eller anden Grund ikke mere tiltaler dem, har grundet sig en sik- ker og god Eksistens ved et tre Maaneders Besøg paa vort Lærekursus. Vi ville da ogsaa her gengive vort fuldstændige Lærekursus; derhos paa simpel og forstaaelig Maade gengive Naturen og ved Afbildninger og Forklaringer byde saavel den Øvede som den Ukyndige det faste Grundlag, hvorpaa han kan tilegne sig det skønne Fag fuldstændig. Forklaring til Tavle 1. Redskaberne er afbildede i halv naturlig Størrelse. Nr. 1. Grævlingepensel eller Fordriver. Nr. 2. ’ Lasurpensel for Træsorter; den er lavet af Svinebørster med Blik- ring, er længere 6g tykkere end den almindelige Træpensel. Nri 3. Aadrepensel, bruges til enkelte Træsorter, er noget tyndere end Nr. 2. Nr. 4, 5, 6 og 7. Almindelige Træpensler eller Maatlere. Nr. 8. Den stortandede Kam eller Hestekammen. Hvad Tændernes Stør- relse og Afstand angaar, behøver man ikke at holde sig nøjagtig til Figuren. Nr. 9.’ Tillavet Sprossepensel. Nr. 10. Fiskepensel med bløde Haar og i Blik. Nr. Ti og 12. Svamp og flad Pensel. Disse Redskaber, tillavet til Brugen, beskrives nærmere paa Tavle VII. Skulde der under disse og endnu senere nævnte Redskaber lindes nogle, hvis Anskaffelse er særlig vanskelig for Interessenterne, erklære vi os beredte til at skaffe disse.*) Bemærkninger om Træsorterne i Almindelighed. Alle Træsorter have deres særegne Egenskaber, de ere forskellige i Vækst- aadrerne, i Porerne og i Farven. Naar man tager et Stykke Træ, som er godt glattet og poleret, i Haanden, og drejer det saaledes, at Lyset falder paa de forskellige Sider, vil man be- mærke, at dets Farve antager forskellige Toner, og at det saakaldte Lysskær forandrer Sted, alt eftersom Lyset falder derpaa, og ligeledes vil man over- bevise sig om, at Vækstaadrerne blive paa samme Sted, medens Lystonerne og Grundfarven bliver uforandret, men skifte deres Plads. Paa Grund af denne overfladiske Betragtning, kan man overbevise sig om, at Vækstaadrerne kunne anses for blivende og uforanderlige, men at Farven, d. v. s. Træets Hovedfarve skilter Plads ved forskellig Belysning. Som Følge heraf er Vækstaadrerne ikke afhængig af Træsortens Farve, men Farvens Stedforandring bliver bestemt ved Vækstaadrernes Form. I efterstaaende ville vi ved specielle Tegninger levere Bevis for den en Gang for alle bestaaende Grundsætning, at fra hvilken Side, man end lader Lyset skinne paa Træet, forandre Tonerne sig stedse paa bestemte Steder i Vækst- aadrerne. Vækstaadrerne samt Porerne, hvorpaa man ganske afset fra Farven kan *) Adr.: J. L. Harboe, Overgade 9, Odense.