ForsideBøgerTræ og Marmormaleri : Pra…- og Kunstindustriskoler

Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

Forfatter: P. van der Burg

År: 1901

Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 119

UDK: 667.67

Noter

Fjerde forbedrede Oplag

Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
— 97 — maa der mellem hvert Ord lades en passende Afstand aaben. Naturligvis maa der ved Pladsfordelingen mellem Bogstaverne gøres en passende Forskel mellem et smalt og et bredt Bogstav. Naar man har et Udhængsskilt at male, inddeler man Længden i Centi- meter, tæller Bogstaverne, som skal fylde Pladsen og bestemmer Maalene og Mellemrummene. Efter Smagen skelner man imellem ophøjet, dyb og graveret Skrift. Derved maa man stadig tænke paa Stedet, Afstanden eller Højden, hvor Skiltel skal ophænges. Et ophøjet Bogstav har en Sidekant, som man kan se. Befinder Skiltet sig i en snæver Gade, ser man i Forhold til Højden mere af Underkanten; paa nogen Afstand vil man se mere af Skriften fra Siden og Overkanten. Et ophøjet Bogstav maa derfor males i 2 Farver, f. Eks. Bogstavet sort, Kanten rød. Skyggetonerne angives efter Omstændighederne svagere eller stærkere; af Skyggen afhænger ogsaa den større eller mindre Ophøjelse. Skyggens Farve er afhængig af Grundfarven paa Skiltet, Muren o. s. v. og skal stadig være gennemsigtig. Skygge er i alle Farver mørkegraa og kan efter Grundfarven blandes med Rødt, Blaat, Gult, Brunt og Sort. Mejslede Bogstaver, enten firkantede, trekantede, runde, hule eller frem- stillet paa lignende Maade, kunne males naturlig med forskellige Farver; dog skal det stadig være i Overensstemmelse med Grundfarven. Selv om man ogsaa har fri Haand i Valget af Farver, fordrer Harmonilæren dog, at man retter sig efter de omgivende Forhold og Formaalet. En Møbelfabrikants eller Billedhuggers Skilt males mest passende med Bogstaver udskaarne i Træ; en Marmorvarefabrikants eller Stenhuggers af Stenform. Udhængstavler for Manufaktur-, Luksusartikel- og Modehandlere skulle udføres i rigtforsiret broget Skrift. Anbringes Adressen paa Spejl- ruderne, kan man give sine Farver frit Løb, naar man sørger for, at Ud- gifterne ikke forhøjes derved. Skal Bogstaver læses i større Afstand, saa maa man handle med megen Overlegenhed i Valget af Farven. Hvis Forsiringerne ikke kan undgaas, saa maa de dog kun være en stor Bisag. Et sort, mørkeblaat, grønt eller rødt Bogstav paa hvid Grund, eller ogsaa lys Farve paa sort eller mørk Grund, kan læses i stor Afstand. Hvis det viser sig, at Bogstaverne træde mindre tydeligt frem ved Anbringelsen af en Sidekant, maa man hellere undlade den. Med Maling af Skilte, som kunne ses paa nærmere Afstand, kan man bruge sartere Farvetoner. I Stedet for en hvid eller sort Undergrund, kan mail male denne perlegraa, cementfarvet eller lignende sarte Farver og ogsaa selve Bogstaverne i mindre grelle Farver, medens der skænkes Forsiringerne mere Opmærksomhed. Man maa stadig passe paa ikke at male nogle una- turlige Bogstaver; frem- eller tilbagefaldende Bogstaver maa ikke paa Maa og Faa males hængende i Luften; den første Slags maa staa paa en Flade, og de andre ligge og begge se ud, som om de laa paa Jorden eller var be- fæstet dertil. Naar man vil male foroverfaldende Bogstaver, maa Fladen, hvorpaa de skal staa, ligge skævt, ligeledes maa Fladen males i skævtliggende Stilling for bagover faldende Bogstaver. Pastel- eller Blyantstifter til Brug ved forskellige Lejligheder. Hvidt. Denne Stift saves af fint Stykkekridt, eller Bly- eller Zinkhvidt rives i Mælk til en Grød og skæres efter Tørringen i Stifter. 7