Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

O OJ I Saa lægger man over Guldet ganske tørt Trækpapir, hvorover man atter gnider fast med Vat, tager det bløde Silkefløjl og polerer Guldet saa længe dermed, til det faai- en Politur. Man maa passe paa, hverken at beskadige Guldet eller ridse det. For at forhindre dette, venter man med Poleringen, til Guldet er fuldstændig tørt. Er dette første Anlæg tilstrækkelig tørt, saa lægger man derover et andet Lag Guld, da det første ikke er tilstrækkeligt. Anlæg af Sølv eller Platina sker paa samme Maade; det behøver dog kun ét Lag, da dette Metal er meget stærkere en Guldet. Maling- paa Marieglas. For at male paa mat Glas, benytter man Glans- og Matfernis i forskellige Farver. Glansfernissen er lys Porcellænslak, som man tilføjer ganske lidt Standolie, eftersom Arbejdet er mere eller mindre udsat for Sollyset. Mat- fernis fremstilles ligeledes af Porcellænslak, som man tilsætter noget hvidt Voks. Matglasset afslibes ved Hjælp af en Klud med fint Pimpsten, og der- efter dygtig afvasket og gneden tør med Haanden. Naar Glas og Farver ere tillavede, kan man male paa forskellig Maade. Den forhen fremstillede Model anbringes under Glasset; saa maler man Figurerne med halvmat Fernis; de deri forekommende Forhøjninger anlægges med ganske mat Tone, medens Fordybningerne eller mørke Linier stryges med Fernis eller Lak. Paa lyst Glas anlægges Figurerne med halvmat Fernis jævnt og uden Strøg. Med Stiften kan man ligesom ved Pennetegninger an- bringe de fordrede Raderinger og anlægge Forhøjningerne med mathvid Farve. Til disse Arbejder maa man godt undersøge den matte Fernis, og førend man anbringer det andet Lag, lade det første fulgstændig tørre. Naar man vil radere med Stiften paa lyst Glas, maa det første Lag være halvtørt. At man paa denne Maade kan gøre Brug af Farver i de forskelligste Skatteringer, er naturligt, kun maa man gaa forsigtigt til Værks saavel ved Valget som ved Anvendelsen. Bog-stav-Maleri. For at male et smukt Udhængsskilt, som skal opfylde sin Hensigs og til- lige være smagligt og sirligt, maa man betænke følgende Forskrifter: En Adresse paa et Skilt eller paa en Glasrude, skal tjene til at henlede Forbigaaendes Opmærksomhed paa sig, eller vække Erindringen; det er en Reklame, hvorved en Person vil anbefale et Salg eller en Vare. Derfor maa den være paafaldende, meget tydelig læselig og iøjnefaldende ved sin Farve- sammenstilling. Det kommer meget an paa Fordelingen; derved maa man passe paa, at Fladen ikke overfyldes smagløst, og at der mellem de enkelte Ord og Linier bliver passende Mellemrum. Ejerens eller Forretningens Navn skal stadig være Hovedsagen. Overfyldes et Udhængsskilt med for megen Tekst, søger man at trænge de mindst nødvendige Ting i Baggrunden ved passende Farvetoner, medens man lader de vigtigere Ting træde stærkt frem med stor Skrift. Medens man fordeler Mellemrummet mellem de enkelte Bogstaver ligelig,