Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler
Forfatter: P. van der Burg
År: 1901
Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 119
UDK: 667.67
Noter
Fjerde forbedrede Oplag
Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
95
Steder. Det ikke fastsiddende Guld bliver hængende ved Trækpapiret, saa
at der aldrig kan opstaa noget Tab.
Forsølvning sker nøjagtig efter samme Forskrifter; dog maa Sølvfarven
være graalig og klæbe bedre. I Stedet for Sølvkomposition tager man Allu-
minium eller Platina, som er meget modstandsdygtigere. Man forsølver kun
indvendig i Bygninger; maa dog umiddelbart dække Forsølvningen med
Gelatinevand og derefter med hvid Fernis.
Forgyldning eller Forsølvning paa Glas.
Glasset renses godt med Brændevin og afgnides derefter med Dodenkop
eller BIaaelse. Under Glasset lægger man den til Forgyldning fortegnede
Skrift. For at fastklæbe Guld paa Glas, har man forskellige Midler: Benlim,
Fiskelim, Sukker, Høfrømel, Gelatine, hvert for sig opløses særlig i Vand
eller Brændevin; man opløser kun lidt ad Gangen, da Guldet kun behøver
ganske lidt Klæbestof, blot man aander paa Glasset, sidder det allerede fast.
Klæbemidlet tjener hovedsagelig til, at Guldet ikke løsner sig ved Polerin-
gen med en biød Pensel eller med Fløjl. Klæbemidlet stryges i ganske
ringe Mængde paa Glasset, og Guldet paalægges raskt; derpaa gnides. Over
det hele bringer man et Lag Collodium og ferniserer Bogstaverne med hvid
Fernis.
Paa følgende lette Maade kan man paalægge Guldet tørt. Man bestryger
Buden med Lim opløst i Brændevin, lader det tørre og lægger Guldet tørt
og stramt paa de anviste Steder; er det sket, aander man Guldet fast, hioi-
efter man lægger Ruden paa et vaadt Klæde; ved at afkøles saaledes, vil den
slaa saa meget an, at Guldet tiltrækkes fuldstændig, hvorefter man polerer
og fernisere paa ovenfor angivne Maatjé. For at efterligne Kobber paa Lak-
farve eller andre stærktglinsende Genstande, anbringes Sølvet paa et tyndt
Lag af Opløsningen (Lim i Brændevjh), ligesom paa Glas, hvorpaa man med
Guikopalfernis fastsætter Linierne #ter Figurer og afvasker det øvrige med
Svamp og Vand. Med en Stift kah man anbringe Graveringerne og derpaa
fernisere det hele.
Forgyldning1 eller Emaillering paa Glas efter nyeste Methode.
Glasset renses og gnides saa godt af med Brændevin, at Aanden øjeblikkelig
forsvinder. Forlaget fastklæbes paa Undersiden. Man maa sørge lor at have
efterfølgende Genstande ved Haanden: Fint slemmet Kridt, blødt men stærkt
Trækpapir, Gelatine, afkogt i stærk Vineddike, godt uddampet og siet gennem
en Netteldug. Man maa undersøge Opløsningen; er der for meget Lim deri,
vil Guldet blive gult og tabe sin Glans; er der for lidt deri, er Klæbekraften
ikke tilstrækkelig'. Efterat disse Sager ligge parat, lægger man Guldet uden
Brud paa de Steder, som skulle forgyldes, derover udbreder man Trækpapiret
og trykker Guldet fast, idet man stryger med blødt Vat.
Derpaa stryger man med en blødhaaret, flad Pensel ovennævnte Opløsning
flot over Trækpapiret, saa at dette er godt gennemvædet. Da strør man
omtrent V2 cm. tykt Lag Kridt over Anstrøget, som man trykker fast.
Den overflødige Fugtighed opsuges af Kridtet. Efter nogle Minutter drejes
Ruden forsigtig,' hvorved Kridtet falder af, medens Guldet bliver siddende
paa Glasset.