ForsideBøgerTræ og Marmormaleri : Pra…- og Kunstindustriskoler

Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

Forfatter: P. van der Burg

År: 1901

Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 119

UDK: 667.67

Noter

Fjerde forbedrede Oplag

Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
— 94 — Fernisering1 af Landkort eller Tapeter. Man bestryger Papiret med rene Pensler med gennemsiet Stivelse- eller Gelatinevand; er det første Lag tørt, gentages Anstrøget. Derpaa stryger man sædvanlig med hvid Fernis. Forgyldning og Forsølvning. I gammel Linolie rives af Hvidt og Gult den bekendte Guldfarve. Man tilsætter noget Standolie. Jo ældre denne Blanding er eller kan blive, desto større Glans har Guldfarven. Denne bruges sædvanlig paa Taarnspidser, Uhrværker og overhovedet for alle Arbejder i det Fri. I det Indre af Bygninger, ved Forsiringer, i line Linier og Streger, paa Lofter og til Dekorationer, bruges Guldfarve eller tyndtflydende Guldfarvefernis. Kendetegnene for god Guldfarve eller Guldfernis ere: At den dækker jævnt, flyder jævnt, ikke trækker sig i Rynker og glinser godt; at man den føl- gende Dag uden Forhindringer kan forgylde derpaa, at Guldet sidder godt fast og holder smuk Glans og endelig, at den ikke efter nogle Dages Forløb begynder at svede, eller at Guldet derved faar et blaaligbroget Skær. Til Arbejder i det Fri anvendes mest Dobbeltguld, indvendig i Bygninger enkelt. Forgyldningen maa ske med megen Omhu og Beregning, saa at Guldet udskæres saa fordelagtigt som muligt og paalægges uden Brud og Ridser. Af den lille Bog lægges Guldbladene enkeltvis paa en Pude, og naar de er tilstrækkeligt afskaarne med Kniven, lægges de ved Hjælp af den saakaldte Anskyder paa de passende Steder, hvor det trykkes til med en blød Duppe- pensel. Sidder det godt fast, gnides det med løs Bomuld og afstøbes med Fiskepenslen. En Methode til at forgylde i det Fri, Broer, Skibe, Taarnspidser o. s. v. meddeles her. Man lægger Guldbladene paa Trækpapir, som er forsynet med et godt Lag arabisk Gummivand, hvorved Guldet fastholdes, som man ser det ved Af- tryksbilleder. Vil man nu forgylde, skærer man Papiret i Afsnit, som man maa anvende det, klæber Guldfarven fast og vasker efter nogle Minutters Forløb Papiret med en fugtig Svamp; da opstaar sjælden noget Tab af Guld. En anden Methode til Arbejde i det Fri uden Tab af Guld er følgende: Man tager tyndt, hvidt Trækpapir og skærer i firkantede Stykker, som paa de tre Sider ere 1 cm. større end Guldbladene. Lægger nu mellem hvert Guldblad og Bogens Sider et saadant Stykke Trækpapir. Har man lagt saa mange i, som man tror at have nødig, sætter man Bogen i en Skrue mellem to Brædder, skruer godt fast og lader det staa nogle Minutter. Der- ved sætter Guldet sig fast paa Trækpapiret. Tager man nu Trækpapirsbladene efterhaanden som man har Brug for dem, kan man forgylde Fladen, som man har lagt an med Guldgrund Dagen før. Man lægger altsaa Guldet paa, holder paa Enden af Trækpapiret og gnider med en Finger, et Stykke Vat eller en Fiskepensel let derhen over, saa vil Guldet sætte sig fast paa Farven. Hvor der ingen Farve er, afbrydes Guldet, bliver siddende paa Trækpapiret og kan altsaa anbringes et andet Sted. For at forgylde Billedhuggerværk dupper man Trækpapiret med en blød, spids Pensel, for bedre at naa Fordybningerne. Er Ornamentet for dybt, lægger man paa det første Blad et andet osv., til man har forgyldt alle