Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

— 93 — Nu laver man sin Bolut til Rette. Denne bestaar af V2 kg. rød og ar- menisk Bolus, Veo kg. bedste ren Grafit, Vioo kg. Faarefedt og ^ioo kg. hvid Voks. Man river disse Bestanddele til en tyk Dejg og anvender deraf efter Behov. , Af denne Bolusdejg og ovennævnte Kalvefodlim blander man til Gele- tykkelse den saakaldte Briinerbolus, hvorved Guldgrunden anlægges. Dog førend man forarbejder denne, maa man først prøve den, for at se om Til- sætningen af Fedt, Voks eller Lim er tilstrækkelig, hvortil man anvender hvid Sæbe. . . Briinerbolus maa ikke kunne hænge ved Achatsten, maa ikke skjolde ellei brække, men maa være elastisk og glinsende. Er dette paastrøget godt og efterarbejdet, gnides Fladen endnu en Gang med en linned Klud. Med en bfødhaaret, bred Pensel befugter man efter Aarstiden mere eller mindre med Vand eller Brændevin Bolusgrunden i et Strøg i Afdelinger. Saa lægges det før efter Maalet afskaarne Guld hurtigt paa, indtil alle fugtige Steder er bedækkede dermed, hvorefter Bruneringen med Achatstenen kan gaa for sig. For at opnaa en smuk Virkning, anbefales det at paalægge et dobbelt Guldlag. Med Sølv gaar man frem paa samme Maade som med Guld; kun maa Briinerbolusen tilsættes lidt mere Grafit. Det matte Guld behandles paa samme Maade som Forgyldning med Guld- farve, og naar det er færdigt, bedækkes det med et tyndt Limlag, for at iaa den matte Guldfarve. Fernisering1 og1 Guldmalen af Kobberornamenter. Guldfernis er en Opløsning af Shellak i Alkohol i 25 Grader, farvet med Gummigut og Drageblod, der kan tilsættes efter Malerens Forgodtbefindende. Shellakken maa være af lys Farve og Drageblodet af bedste Kvalitet. Man opløser i en Liter Alkohol paa 200 g. Shellak 50 g. Gummigut og 10 g. Drageblod. Opløsningen maa staa et Par Dage, hvorefter den filtreres gen- nem Filtrerpapir i et lukket Glas. For at kunne frembringe en smuk Guldfarve paa gult Kobber, er det nød- vendig at afætse Genstandene først, og det sker med en Blanding al 1 L. Salpetersyre, 100 g. Kogsalt og 10 g. Skorstenssod (ikke af Stenkul). De i en Sodaopløsning for alle Fedt- og Smudsbestanddele rensede Gen- stande bringes ved en Kobbertraad ned i den ovenfor beskrevne Opløsning og rystes saalænge frem og tilbage, indtil de har antaget en ensartet grøn Tone, hvorefter den straks dykkes i friskt Vand. Imellem Omrystningen og Neddykningen i det friske Vand tør man ikke spilde den ringeste Tid, jo hurtigere Arbejdet udføres, desto smukkere bliver det. Genstanden afskylles saa og tørres i Savsmuld af Palmetræ. For at paaføre Guldfernisen, opvarmes Genstanden; Anstrøget maa ske hurtig og ensartet. Bliver Arbejdet plettet, er der for megen Fernis i Penslen, Striber fremkommer ved, at man har for lidt Fernis i Penslen. Gaar Glansen tabt, er det et Bevis paa, at Genstanden er for kold; ved tynde Genstande er det ubetinget nødvendigt ogsaa at varme dem efter Fer- nisseringen; de kunne ikke fastholde Varmen længe nok. En Hovedsag er Øvelse og stor Behændighed.