ForsideBøgerTræ og Marmormaleri : Pra…- og Kunstindustriskoler

Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

Forfatter: P. van der Burg

År: 1901

Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 119

UDK: 667.67

Noter

Fjerde forbedrede Oplag

Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
— 92 — saaledes, at intet falder af. Dermed stryger og børster man hen over Ar- bejdet indtil Hjørnerne, Forhøjningerne o. s. v. ere godt forsynede; derefter kan man fernisere. Da Sølvbronce hverken holder sig i det Fri eller til indvendig, bruger man Sølvkomposition. Den maa umiddelbart efter Paastrygningen dækkes med Lim og hvid Fernis. Platinaguld udmærker sig ganske vist ved høj Glans, men desværre ogsaa ved sin høje Pris, saa at den kun i overordentlige Tilfælde kan anvendes. Fernisering af Sølvkomposition d. v. s. Alluminium eller Platina er yderst skadelig for dette, da den skønne Farve og Glans gaar tabt ved Ferniseringen. Metallet er netop stærkere end den kunstig frembragte Fernis; denne tjener kun til at holde Broncen og beskytte den mod gentagne Gnidninger, Af- vaskninger og Stød; det tynde Broncelag vilde snart afslides, medens et tyndt Fernislag let kan fornyes. Bronceringen af Brugsgenstande eller Forsiringer inde i Huset sker næsten ligesom med Arbejder i det Fri. En Statuette f. Eks., males 2 Gange mørkt med en Farve, sammensat af Sort, Grønt, noget Gult og Rødt. For det tredje Anstrøg tilsætter man passende Fernis, for at opnaa en smuk Glans. Medens Fernissen endnu klæber, bliver med en Pensel, særlig i Fordybningerne, paagnedet lidt Blystift, for at give den mørke Farve Me- talglans. Derefter stryges Fordybningerne let med en Blanding af Spansk- og noget Bremergrønt, reven i Olie og Terpentin med noget Voks, hvorefter man med en Klud og en tør Pensel afpudser det overflødige grønne. Derpaa tager man noget Bronceolie og tørt Guldbroncepulver, hvormed man næppe synlig bedupper Forhøjningerne. Efterat alt er tørt, overbørstes det med en ’ Voksbørste. Simplere Arbejder lakeres helt med sort Lak, som man tilføjer noget Grønt eller rødt for brun Bronce, og naar dette Lag er halvtørt, arbejdes videre med Bronceolie og Bronce efter ovennævnte Forskrifter. Undertiden ferniseres Arbejdet endnu tyndt; det afhænger af Prisen. Paa Lofter, Vægge o. s. v. anlægges undertiden Streger og Linier i Stedet for Guld med Bronce. Til dette Øjemed blandes Broncen med Bronceolie, fortyndet lys Fernis eller Olie og Terpentin, og Linierne osv. trækkes med Maarhaars- eller Lyonerpenslen. Den ensartede, glansagtige Optrækken af Broncen kan man befordre, naar man blander Broncen i fornøden Tyk- kelse. Brun Forgyldning’. Hertil hører en usædvanlig Færdighed. Man begynder med at bestryge Fladen med en stærk Limfarve; denne maa forarbejdes varm, og naar den er bleven kold fremvise et stivt Limlag. De sidste Lag maa man stryge med ren gennemsiet Lim 2 eller 3 Gange glat og regelmæssig og derefter gnide glat, som Limarbejderne pleje at gøre dette. Derefter dækkes Fladen med 3 eller 4 Lag Brunerbolus; hvert Lag maa godt afslibes med en Gnidesten, førend det følgende Lag stryges paa. Brunerbolus tillaves paa følgende Maade: Man koger af Kalvefødder en stiv Lim; efterat denne er gennemsiet og sunken, uddampes den i en ren Potte over Ilden og udgydes derefter paa en Jernplade, for at blive haard.