ForsideBøgerTræ og Marmormaleri : Pra…- og Kunstindustriskoler

Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

Forfatter: P. van der Burg

År: 1901

Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 119

UDK: 667.67

Noter

Fjerde forbedrede Oplag

Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
— 91 mørkere Farve; Hjørnerne rives, pudses ofte halvt gennemskinnende, hvorved man faar mange Slags Toner i Broncen. Vi kende Guldbronce paa grøn, brun eller sort Grund, Kohber- eller Rød- kobberbronce paa grøn eller brun Grund, Lysekobber eller Sølvbronce paa rødbrun eller graa Grund. Alle Kobberbroncer kunne ved Alderen eller paa kunstig Maade blive sorte, Fordybningerne matgrønne, medens Ophøjningerne ved Gniden blive blanke. Man nævner endnu disse Broncer antike, d. v. s. gamle Broncer. De fleste Ornamenter eller forskellige Figurer, som fremstilles som Bronce, ere i Almindelighed støbte af Zink eller Zinkkomposition. Naar Zjnkafstøb- ningerne bestaar af en Blanding af første Kvalitet, overdækkes de ved Hjælp af Galvanoplastiken med et Lag Kobber og saa først bronceret. Ved ringere Afstøbninger bejtses Zinken, Hjørnerne poleres og det hele overtrækkes med Guldfernis. a) Broncering af Oliefarve i det Fri. Grundfarven bestaar af Okker, Orange, Chromgult eller Mønnie med noget Chromgult. Saa blander man en tynd Farve af Broncegrønt, hvormed man tyndt og regelmæssigt anstryger Ornamentet, støder indefter med Fordriveren og afvisker Forhøjningerne og de skarpe Hjørner. Senere kan Arbejdet dækkes med Fernis og med Guld- bronce, som dog ikke holder Farven i det Fri. Broncegrønt bestaar af Ombra, Berlinerblaat og noget Okker og Chrom- gult. Det er ogsaa i Handelen under Navn af grøn Jord. t>) Naar det hele er strøget med broncefarvet Dækfarve, saa tager man fint, oliereven Broncefarve i ringe Mængde i Penslen og børster dermed hen over den endnu bløde Grundbi oncefarve, saa at man udelukkende farver Forhøjningerne. Man kan med mere Resultat overduppe de skarpe Kanter, naar man tilføjer Broncefarven lidt Chromgult. Den Slags Broncefarver kan man sammenstille af brændt og ubrændt italiensk Lak, Ombra, gul eller brun Okker, rød Farve, Berlinerblaat o. s. v. Farverne rives tørt, godt fine og sies gennem et godt fint Klæde, hvorpaa man laver forskellige Skatteringer, for senere at overduppe disse med Guld- eller Sølvbronce. c) En almindelig bekendt Methode er at anstryge Broncegrunden kobber- farvet (blaagrøn) med en Blanding af Engelskrødt, noget Dodenkop og Chrom- orange. Forhøjningerne stryges og fordrives, hvorved de blive mørkebrune, broncefarvede og senere beduppes med Gult. Den gule Farve blandes af Hvidt, Okker, Mønnie og noget Chromgult. d) Statuer og Mindesmærker males meget sjældent og da for det meste i ligefrem Farve. Den bedst hertil brugelige Farve er Umbragrønt, eller broncegrøn Umbra med noget Berlinerblaat, eller brunt Okker og Berlinerblaat. e) Bronce paa Tagværk, Butikker og Forsiringer paa Facader kunne an- bringes efter de i b givne Forskrifter, derpaa beduppes Forhøjningerne med Guld, Kobber eller Sølv. Broncepulveret paaføres enten med et Skind, stump Pensel eller med Fing- rene; man bruger dertil lys kogt Linolie eller Fernis og Standolie, fortyndet med Terpentin. Brugen af Fernis og Bronceringen med Pensel anbefale vi bedst; Broncen beholder bedst Farven, og man spilder mindst Bronce. Paa et Stykke Glas hældes et Par Draaber saakaldet Bronceolie (se ovenfor), hvormed man befugter en flad Pensel og dermed optager Broncepulveret