Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

o o I med man gnider og afsliber Fladen, medens man med en blødhaaret Pensel afpensler Støvet; smudsige Steder afgnides med tørt Rugbrød. Oliefarveanstrøg renses paa følgende Maade. Er Anstrøget temmelig nyt, afvadskes det med Regnvand. Ved ældre Arbejder laver man en Opløsning af hvid Sæbe i koldt Vand, eftersom det er mere eller mindre smudsigt. Dermed river man Fladen godt ind, afvasker straks efter med en Svamp og Regnvand og tørrer med Skindet. Er I* laden tilsmudset af sorte, fede Pletter eller Gaslampeos, saa at Snavst ikke gaar af, begynder man Rengøringen med et Anstrøg af tynd Kalkopløsning. Som bekendt opløser Kalkvand Sod. Derefter følger man ovenstaaende Forskrifter. Freskomaleri. Fresko Detydei frisk, levende. Freskomalen hedder Malen paa en Væg, som endnu ikke er tør, altsaa frisk udkastet, levende, skønt malet. Naaroghvem, der har opfundet Freskomalekunsten, lader sig ikke fastslaa. Man formoder, Ægypterne først har udøvet denne Kunst; i hvert Fald forekommer hos dem de første os bekendte Vægmalerier. Deres Maade at male paa, var dog meget forskellig fra de senere Tiders. For det meste kradsede eller skar de Tegningerne i Cement, som bedækkede deres Monumenter, bemalede det hele afdelingsvis i matte Farver, og omgav disse Afdelinger med en grelt farvet Linie. Andre paastaar, at Etruskerne, en Folkestamme fra Asien, der ned- satte sig i Italien 1600 f. Chr., og der besatte en Landstrækning, som de kaldte Etrurien, skulde være Opfindere af Freskomaleriet. Hvad der findes af deres Bygningskunst, Arbejdsredskaber, deres Vægmalerier o. s. v., beviser, at de har staaet paa et højt Udviklingstrin, og at Freskomaleriet har været bekendt af dem. Saa langt rækker Formodningerne om Opfindelsen af Freskomaleriet; den største Sikkerhed om Anvendelsen af denne Kunst byder Udgravningerne af Pompeji og Herkulanum. Begge disse Byer, der i Aaret 79 e. Chr. ved et Udbrud af et ildsprudende Bjerg blev fuldstændig dækket af Lava, blev i Aaret 1755 atter udgravede. Derved er en stor Del af Byerne atter kommen for Dagslyset, og de i de forskellige Huse fundne Freskomalerier beviser, at hos de gamle Folkeslag stod Malerkunsten paa et højt Trin. Ogsaa de gamle Grækere var allerede Mestre i denne Kunst, hvad de herlige Freskomalerier i Templer og offent- lige Bygninger i Athen beviser. Historieskriveren Plinius skriver, at Freskomaleriet var den mest yndede Malemaade. Den berømte Maler Apelles, bragte Malerkunsten i Grækenland paa det højeste Trin af Udvikling. En Rest fra den Tid (Slutningen af det fjerde Aarhundrede), findes i Museet i Neapel, det er malet af Prologenes, en af Apelles berømte Tidsfæller. Sammesteds findes et Freskomaleri fra Pompeji, som udmærker sig saavel ved smuk Tegning som ved pragtfulde Farver. I Gravhvælvingerne i Katakomberne i Rom findes ligeledes Skatte fra Malerkunsten i det tredje eller fjerde Aarhundrede. I Italien begyndte Freskomalekunsten i det 13de Aarhundrede. Floren- tineren Giovanni Cimabue (1240—1302) var den første, der anvendte den ved Maling af en Madonna i Kirken Santa Maria Novella. Efter Cimabue var hans Elev Giotto di Bondone den Kunstner, der hjalp Freskomaleriet til højest Anseelse og vandt mange Yndere af Kunsten. Efter ham dannedes