Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

11 ven er terpentinagtig og strøget tyndt paa, varer det ikke længe. Ved større Arbejder er det først anlagte tørt, naar man har fuldendt det følgende. Citqueterpenslen fyldes derpaa med de ovenfor angivne Farver og citque- terer dermed partivis mellem de kredsformig anlagte Partier, hvorved, som Fig. 12, Tavle IV viser, frembringes en Fyldighed. Nu lager man Okker, Chromorange med mere Tyrkiskrødt og Dodenkop og noget Sort; af disse Farver vil den ønskede røde Hovedfarve fremkomme og dermed citqueteres for sidste Gang, et Sted mere og andre Steder mindre, som paa Tavle V og Fig. 13 Tavle IV. Saa faar man de ønskede tætte røde Steder, som ere besaaede med smaa graa Pletter og blive aabne i Undergrun- den. Med den flade Lyonerpensel bliver derefter med Anvendelse af de nævnte Farver de graa eller anlagte Partier omtrukne. Hvis for mange graa Pletter bliver tilovers, maa disse udfyldes med Maarhaarspenslen. Efter at Farverne er bievne tørre, saa at de mørkere og lysere Aadrer kunne anlægges med Maarhaarspenslen og Partierne schatteres lidt, nærmer Arbejdet sig sin Slutning. Paa Hovedaadrerne maa ogsaa anvendes den stør- ste Flid, da hele Effekten særlig afhænger af dem. For at kunne udføre disse med et Strøg, behøves der megen Øvelse; for at lette denne, henvise vi til Fig. 16 til 19, Tavle IV. Marmorstregen, som den er fremstillet i disse Forbilleder, er egen for mange. Marmorarter og vore Malerskolers Elever beskæftiger sig under Kursuset mange Aftener dermed, for at faa det fuldkomment. Vi raade ligeledes enhver-, som vil benytte foreliggende Værk, at øve sig godt deri. Fig. 16 angiver den Art og Maade, hvorpaa man maa anlægge begge de bredaadrede Partier. Maarhaarspenslen fyldes saa meget som mulig med Hvidt, derpaa tager man lidt Chromorange og udstryger disse Farver rullende utvungen; jo løsere og mere ukunstlet man gør (lette, desto bedre naaes Maalet. Ved større Arbejder kan dette ogsaa ske med en langhaaret Lyoner- pensel. Derpaa anlægges de fra Hovedaadrerne udspringende Biaadrer. Fig. 17 og 19, som forestiller Marmorstregen, fordre, som allerede ovenfor bemærket, større Øvelse; derfor ville vi nedenfor udtale os derom saa tydelig som vel mulig. Fig. 17 . Penslen fyldes med godt fortyndet Farve, derpaa begynder man, viger saa bølgeagtigt af, trykker indtil Penslen har antaget en omtrent vand- ret Stilling, hvorpaa den kantes i lodret Stilling, medens Spidsen springer frem; paa denne Maade dannes den langagtige Trekant af to tynde udløbende Linier. Naar man hurtig og sikker kan lave denne Figur, er den største Vanskelighed overvunden. Man maa ikke vænne sig til at tegne disse Fi- gurer langsomt, men derimod som om man i et Strøg kastede den ud af Penslen. Fig. 19 og 19 viser, al hver Figur har 3 Spidser eller Vinkler; enhver af disse Spidser forbindes ved en Forlængelse. Disse Forbindingspunkter, i Fig. 19 betegnet ved a, b og c, maa aldrig lades aaben i Spidserne. Hvem der med Lyst og Kærlighed øver sig i denne Marmorstregen, vil i kort Tid til- egne sig en stor Færdighed i Fremstilling af hine Marmorpartier. Naar den anlagte Flade er tør, bliver Marmoret lasuret, hvorved Farverne faar den ønskede gennemsigtige Tone. Naar Marmorlasurpenslen er renset i ren Terpentin, saa dypper man den i sort og Ultramarin og bedækker Fladen paa enkelte Partier med en tynd Tone, hvor del er nødvendig. De graa Partier paa Krumningerne osv. schatteres noget mørkere, i de