Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

10 — Sne- eller Zinkhvidt maa rives med Valmueolie og Terpentin; det er al- mindelig bekendt, at bleget eller hvid Linolie ligeledes bruges og er ogsaa at anbefale. For smukt fint Arbejde er dog Valmueolie at foretrække, fordi Farvens Glans derved holder sig længere. Kun naar Arbejdet er stærk ud- sat for Luften eller Solen, bliver Linolie, som er mere modstandsdygtig, at anbefale. Behandling. Grundfarven for St. Remi-Marmor er lysegraa; desuagtet er det ønskeligt at udføre den sidste Grundstrygning med almindelig Grundfarve. Fyldning af Palelten Ved Grebet bliver den lille Kop, som allerede er om- talt ved Træmaleriet, fyldt med Zinkhvidt samt noget hvidt Siccativ, der ved Siden af anbringes i følgende Orden: Hvidt, Sort (svensk eller Perlesort), gul Okker, Chromorange, Tyrkiskrødt, rød Dodenkop og Ultramarinblaa. Naar Brædtet, som skal bearbejdes, er godt afsleben, bestryges det partivis saa sparsom som mulig med Hvidt, føjer paa enkelte Steder Sort, Ultramarin, Okker, Chromorange og en Ubetydelighed Tyrkiskrødt til, saa at man med de hist og her udstrøgne Farver faar en blaagraa Tone. Skønt man har strøget meget tyndt paa, maa man dog fjerne Penselstrøgene med Fordrive- ren Fig. 7. Derpaa bliver Pensel Nr. 2 godt gennemblødt i Terpentin; den overflødige Terpentin aftrykkes godt paa Randen af Koppen, hvorpaa Penslen vil antage den i Fig. 4 angivne Form. Derpaa tager man Sort og Ultramarin; begge Farver maa paa Paletten være godt fordelt i Penslen, saa at den er godt fyldt med tyndt Sortblaa og dermed bliver hele Brædtet citquetert, de sorteste eller mørkeste Partier noget mørkere end der, hvor de lyse Partier skulle anlægges. Citqueteren maa ikke ske for fint, men dog saaledes, at man faar Fig. 11 paa Tavle IV. Naar Marmorpenslen Nr. 6 er godt gennemtrukken med Terpentin, fylder man den med fortyndet Hvidt, Chromorange, Okkei’ og Tyrkiskrødt i om- trent lige Dele, medens der paa Kanten af Penslen optages noget Sort. Far- verne maa være ublandede forenet i Penslen og direkte stryges paa Brædtet, hvorved man opnaar de store graa Partier, som forekommer i St. Remi-Mar- mor. I et Strøg ville de forskellige Toner efter Behag kunne anbringes skarpe og flydende, som de ere angivne i Grundanlæget Tavle 5 (sammenlign Fig. 15 Tavle IV). Eftersom man ønsker at anlægge Partierne store eller smaa, tager man de flade Lyonerpensler 3, 5 eller 9 og arbejder dermed som ovenfor angivet. I Fig. 14, Tavle IV er den Bearbejdning afbildet; Forbindelserne trækkes let sammen, som det er synlig paa nævnte Figur. I smaa Partier kan man an- lægge Figurerne simpelthen ved Kanten eller Drejen af Penslen. Ved Øvelse opnaar man stor Færdighed deri og sikkert ogsaa det ønskede gunstige Resultat. Af det ovenfor sagte fremgaar altsaa, at de store, brede graa eller af for- skellige Toner bestaaende Partier, blødt løbende over i hinanden, anlægges med Marmorlasurpensel Nr. 6 og de skarpe smaa Partier med den glatte Lyonerpensel. Den ovenfor angivne Optagelse af Farverne forandrer man efter Partierne og Omstændighederne, hvilken Frihed Naturen jo har fore- skrevet os som tilladelig. Er den Plade lille, man vil bearbejde, f. Eks. et Prøvearbejde, saa er det ønskeligt at lade de først anlagte Partier staa en Tid og trække an. Da Far-