Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

— 9 i Handelen. Ligesåa stort som Tallet paa Marmorsorter er, ligesaa stor er ogsaa den Forskel, man kan bemærke ved enhver Sort. Lægger man nogle afsavede Plader Marmor, som hører lil en og samme Art, ved Siden af hin- anden, saa tror Ikkekenderen bestemt, at han har forskellige Arter for sig. Kun den erfarne Marmorarbejder er i Stand til at adskille Kendetegnene paa Arterne. Det følger heraf, at Marmormaleren har tilstrækkeligt Spillerum for at gengive Naturen i dens forskellige Former, forudsat at han holder sig lil Ar- ternes mest fremragende Karakteregenskaber og Hovedfarve. Betragte vi, ligesom Træet, ogsaa Marmoret som malet, saa kunne vi ogsaa ved det iagt- tage en Grumi og Hovedfarve. Ved Siden af Grundfarven bemærker man de forskellige Toner, som giver Marmoret Betegnelserne, saaet, ordret, plettet eller bruddet osv. Marmormaleren maa fastholde som Regel, at Mormoret, som viser sig gennemsigtig, kun lader sig efterligne ved Lasuren. Forklaring- til Tavle IV. Redskaberne til Marmormalen ere ligesom lil Træmaleri afbildede i V2 naturlig Størrelse. Nr. 1. Maarhaarspenselen. Nr. 2. Citqueté eller Stuppepenslen. Nr. 4. Citqueté eller Stuppepenslen i den Form, som den antager, nåar den er fyldt med tynd Terpentin farve. Nr. 3, 5 og 9. Flade Lyonerpensler. Nr. 6. Marmorlasurpensel. Nr. 7. Flad langhaaret Pensel, som tjener til Fordrivning ved Marmor- malen. Nr. 8 og 10. Runde Lyonerpensler. Penslerne Nr. 2 og 4, afbildede som ny og brugte, har ligesom Marmor- penslen bløde Haar. Nr. 3, 5, 7, 8, 9 og 10 ere lavede af Svinebørster eller almindelige Pensel- haar. St. Remi-Marmor. Tavle V. og VI. Denne Sort har faaet sit Navn fra sin Hjemstavn, St. Remi i Belgien, paa Grænsen af Storhertugdømmet Luxemborg, og hører til de Arter, som paa en fremragende Maade besidder de Egenskaber, som særlig skattes. Den be- sidder Styrke, stor Holdbarhed og lader sig polere yderst fint. Det ere Grun- dene, hvorfor dette Marmor mest bliver anvendt til Sokler, Pilastre, Søjler, Gesimser, Kaminindfatninger osv. Farvens Tilberedning. Farverne til Marmormalingen rives temmelig tykt i raa Linolie; om Vinte- ren, eller naar man arbejder i det Frie, kan Tilsætningen af lidt hvidt kogt Linolie ikke skade, især ved Brugen af langsomt tørrende Farver, saasom Dodenkop, Perlesort osv. Hovedfordringen er, at man anvender Farverne saa sparsom som mulig, da derved ikke alene Bearbejdningen lettes, men ogsaa fordi Farverne bliver smukkere og mere holdbare.