Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

s Na*r denne Grundanlægning er tør, lasurer man Fladen ligesom de for- tige Rodtræarter med ital. Lak, Karminrødt og noget Kasselerbrunt. Man an- lægger Rodpartierne noget rødere og bedupper dem med Svampen. Derpaa indføjer man med Satinpenslen de lysere Parlier, som maa svare til de fine Vækstaadre i Naturtræet, hvorpaa det hele fordrives i bølgeagtig Bevægelse i Retning af Vækstaadrerne. Bemærkninger om Marmor i Almindelighed. Siden man har lært Marmor at kende, har dette spillet en betydelig Rolle ©g er hovedsagelig bleven anvendt ved Udsmykning af Paladser, offentlige Bygninger og rige Privatboliger. Antallet af Marmorsorter, som ere fundne siden det første Fund indtil den Dag i Dag, er saa stort, at en Optælling næsten vilde være umulig. Vi indskrænke os derfor til Behandling af de Arter, som er blevet mest anvendt i de sidste Aartier, da de svarer bedst til den kunstneriske Smag og er af den Grund fremkommen i Handelen. Har det sine Vanskeligheder at angive Antallet af Arter, saa er det vel muligt at inddele de mest brugelige Marmorsorter, saa at man kan skelne mellem deres Karakter og Egenskaber; vi kende dem under Navn af: saaede, plettede, aadrede og brudne. Under „saaet“ Marmor forstaar man de Arter, som er besaaede med utallige smaa Gnister, f. Eks. Granitarterne, Tortoliner, den farvede Florentiner o. s. v. Under „plettet11 Marmor, der ikke hører til Brechearterne, henregner man de Arter, som afvekslende viser omtrent næve- store Pletter, som minder om Forsteninger af organiske Væsner, f. Eks. St. Remi, Malplaquet, Rouge royal o. s. v. Aadrede ere Marmorsorterne: Bleu turquin, Bleu fleuri, Bleu beige, søgrønt og hvidt Marmor. Brudede kalder man alle Brechearterne, saasom: Waulsort, Serancline, Breche d’or o. s. v. Marmorets Farve og Beskaffenhed bliver sjælden udtrykt ved dets Navn; dette er tværtimod afhængig af forskellige, mange Gange til- fældige Omstændigheder; saaledes skylder den ene Art Findestedet sit Navn, en anden sin paafaldende Farve. Ofte faar Marmoret sit Navn al Brudets Ejermand eller Opdager, enkelte Arter benævnes efter højtstillede eller fyrste- lige Personer. Marmoret hører lil Mineralriget og er en Kalkart. Det bestaar af forskel- lige Grundstoffer, som dels skylde Jordbunden, dels Havet deres Oprindelse, saasom: Horn, Muslingeskaller, Koraller, Søsnegle, Fiske, Land-og Vandplan- ter o. s. v. Hvad Marmorets Fremkomst angaar, saa skyldes den med nogen Sikkerhed de store Oversvømmelser og Omrystelser, hvoraf vor Jord har været hjemsøgt i Syndflodens og før Syndflodens Tid. Ifølge disse Naturtildragelser bleve forskellige Stoffer bragt i Berøring og Forbindelse med hinanden, forenet i Blanding og spredt over Jorden, og disse Blandinger har saa i Aarhundredernes Løb forstenet sig og er bleven faste Legemer. Hvor mange Aarhundreder, der har været nødvendig til Mar- morets Dannelse, kan ikke angives med Sikkerhed. Det staar dog fast, at lidligere bekendte Marmorsorter ere forsvundne af Handelen, fordi Brudene vare udtømte og andre senere opdagede ere traadte i deres Sted. Ved Hjælp af Sprængstoffer bliver Marmoret udvundet af Bruddene i for- skellige Størrelser, som afhænger af Marmorets Art og Beskaffenhed. De Stykker, som ere bestemte til Bygninger, blive straks savede i Plader og førte