Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

7 Tujarodtræ. M'cd Hensyn til denne Træarts Farve og Karakter overfræffér dette Træ i Skønhed alle bekendte Arter. Det stammer fra de nederlandske Kolonier. Rodpartierne vise sig mest i Form som opstigende Flammer, hvis spidse Ender ere fyldte med sorte, til to eller tre fordelte Punkter. Denne Træarts Naturfarve er rosagul. I Oliefarve bliver den efterlignet ved en Blanding, bestaaende af Zinkhvidt, Orange, Chromgult og noget Tyrkiskrødt. Man ind- stryger Fladen med en gulligrød Farve, sammenstillet af ubrændt og brændt ital. Lak, Karmin eller Florentinerlak og en Ubetydelighed Kasselerbrunt. Derpaa tager man en gammel trævlet Svamp og laver dermed i strygende Bevægelse de korte flammeagtige Partier, som hver Gang udløber i uregel- mæssige Punkter. Imellem disse Partier anbringer man, ligesom i de øvrige Rodtræsorter, gennemløbende, ensartede Pletter ved Hjælp af en lille Svamp, medens man fremstiller Vækstaadrene paa sædvanlig Maade. Til Slutning tager man en tyk Pensel, fylder den med Kasselerbrunt, brændt ital. Lak og noget Sort, og trykker denne saaledes paa de yderste Ender, at den skiller sig ad i 3 eller 4 Punkter. Efter at Fladen er godt fordreven, kan man ved utilfredsstillet Virkning endnu anbringe enkelte af de sorte Punkter. Med Vandfarve kan denne Træart behandles paa følgende Maade: Paa den ovenfor anførte Grundfarve bliver (saa vaadt som muligt) paastrøget en Vand- farve, sammensat af brændt og ubrændt ital. Lak, Florentinerlak og Kas- selerbrunt, hvorved man omhyggeligt maa sørge for, al Farven ikke dri- ver af. Derpaa tager man en langhaaret Limpensel, omtrent 12 mm. tyk, fylder den med denne Farve og lader Endepunkterne staa ud fra hinanden, stryger nu franeden opefter, stødvis efter hinanden, hvorved de ønskede Punkter fremkomme af sig selv. Enkelte Partier bliver duppende behandlet med Svampen og det hele forsigtig fordreven. Efter at Fladen er bleven tør, an- lægger man Vækstaadren nøjagtig som ved Behandlingen med Oliefarve. Asiatisk Jernrodtræ. Det asiatiske Jerntræ stammer fra Molukkerne og udskibes i temmelig store Mængder til Evropa. Dette Rodtræ har en forskelligartet guldgul Farve med violette og rosen- farvede Rodpartier, med Alderen mørknes denne Farve og bliver undertiden brun. Rodpartierne vise sig i rund Form i Midten, gruppevis fordelt af fine Vækstaadre. Rodpartierne ere smaa og skilt fra hinanden ved smaa Kanaler eller Streger. Til Grundfarve blander man Zinkhvidt, Orange-Chromgult, Okker og Tyrkiskrødt; af det sidste saa meget som man behøver for at frem- bringe lysere eller mørkere Toner. ' Man river nu ubrændt og brændt ital. Lak, Kasselerbrunt eller Florentiner- lak, hver for sig i Olie, blander deraf efter Behov og paastryger denne Blan- ding paa saa mange Steder, som man tænker at anbringe Rodpartier. ‘Her- paa dypper man en meget porøs Svamp i Farven paa Paletfen og besprætter dermed Rodpartierne, tager et Stykke Skind og vidsker dermed de flade Steder og de fine, lyse Aadrer mellem Rodpartierne ud. Med Aadrepenslen anlæg- ger man nu forsigtig de fine, for det Træ ejendommelige Vækstaadre imellem Partierne. Derpaa paasprætter man line Porer, som forsigtigt maa fordrives med Fordriveren.