Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

6 — I disse uregelmæssige Partier finder man atter smaa runde Figurer. Af Rodenden bliver Brædder savede i tynde Blade og ført i Handelen. Disse Brædder bliver af Møbelsnedkeren mest anvendt til Finering og altsaa limet paa grovere Træsorter. Bearbejdning af Nøddetræs Rodtræ. Nøddetræsroden bliver efterlignet saavel i Olie- som i Vandfarve. Efter- som man ønsker det rødt, gult, mørkt eller lyst, maa Grundfarven sammen- sættes. Man anvender dertil: Hvidt, Okker, Tyrkisk- eller Engelskrødt. Til Opnaaelse af mørkere eller graa Farve er Tilføjelse af brun Okker eller brændt Umbra tilstrækkeligt. De Redskaber, som man benytter sig af, ere de samme, som ere beskrevne og afbildede for Behandlingen af Nøddetræ. Grundfarven, bestaaende af brændt ital. Lak, bliver paaført med en Svamp og strøget saa længe ud, at der ikke mere viser sig Ujævnheder. Derpaa bliver Vækstaadren anlagt paa tør Grund med Kasselerbrunt, Sort og brændt Lak. Denne Anlægning linder man beskrevet og fremstillet i Fig. 6 til 10, Tavle VII. Med Rodpenselen anlægges først Omridsene af de uregelmæssige afrundede Partier, som derefter fyldes med smaa Rodaadrer, overensstemmende med Rodtræets Art. Derpaa bliver Omgivelserne af disse Partier omtrukken med Aadrepenslen med en grovere eller finere Vækstaadre, for atter at danne et Rodparti, som forbindes med det første. Mellem Rodpartierne kan man ind- føje de almindelige Vækstaadre, se Fig. 6 og 29, Tavle VII, indtil Panelet er fuldstændig fyldt. De mellemliggende Aadre fordrives med Fordriveren, hvorved man nøje maa passe, at Rodpartierne forblive uberørte. Efterat Vækstaadrene ere behandlede paa denne Maade og bievne tørre, bliver Porerne paasprøjtet, se Fig. 25 og 26, Tavle VII, og fordrives med For- driveren i Retning af Vækstaadren. Jeg erindrer herved Maleren om Penslens Anstødning paa Kammen for at faa den ønskede Vækstaadre, se Fig. 11 og 12, Tavle VII. Fra tidligere Tid vide vi, hvilke Haandgreb man maa iagttage ved Fyldningen af Penslen, se ogsaa Fig. 1 til 10, Tavle VIL Lasuringen. Derpaa lasures Arbejdet med Lasurpenslen Nr. 2, Tavle 1. Sort, Kasselerbrunt, brændt og ubrændt ital. Lak og noget Berlinerblaat tages paa Paletten. Disse Farver blandes og fortyndes saaledes, at de let lade sig stryge ud. For øvrigt arbejder man, som det nærmere er forklaret ved Nøddetræet. Naar man efter Lasuringen bemærker, at enkelte Rodpartier behøve en mørkere Farvning, hvorved der frembringes mere Virkning, saa sker dette ved Dupnihg. Efter at de bearbejdede Steder ere fuldstændig tørre, lager man den større eller mindre Anlæggepensel med noget Lasurfarve, stryger denne forsigtig paa de Steder, som man ønsker mørkere og fordriver Farverne med Fordriveren paa den Maade, at man ikke kan se, at Farven er paaførl efter Lasuringen. Oliefarven bestaar af en Blanding af Olie, Terpentin, Siccativ og de an- givne Farvestoffer. Forøvrigt er Behandlingen med Oliefarve den samme som med Vandfarve.