Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

 være mindre fyldt; ved Stødning paa Kammen kan man efter Behov forandre dette. Fremdeles maa ved Sideaadrerie bemærkes, hvad (ler er sagt for oven paa Fig. 16. Ved Anlæget af Træarterne maa man hver Gang let støde Pens- len paa Kammen, hvorved man opnaar Afveksling i Aadren'e. I det efterfølgende ville vi ved indgaaende Forklaringer og Afbildninger gøre de loranstaaende Angivelser endnu tydeligere. Naar Vækstaadren er anlagt, maa Træets Porer anbringes. Dertil bruger man Penslen, som angivet i Fig. 2 og 5, dyppet halv tørt med Kasselerbrunt, Soil og ' lidt biændl ital. Lak, alt blandet mellem hinanden. Derpaa tager man Kammen i den venstre, Penslen og Fordriveren i den højre Haand, sættci Kammen omtrent 25 cm. Ira Fladen, og idet man med den vderste Ende al Penslen hurtig stryger over Kammen, faar man smaa Sprætter der- paa; ere disse for tykke, saa er Penslen for fugtig, ere de for tynde, saa er den for tør. Efter Omstændighederne regulerer man dette og Sprætterne maa straks fordrives i Retning af Vækstaadren, hvorved man erholder de ønskede Porer. Derefter gaar man over til Træets Lasuring eller Farvning, hvorved man maa tage Hensyn til forskellige vigtige Ting. De anvendelige Farver ere: Kas- selerbiunt, brændt ital. Lak, Sort, Berlinerblaat samt forSiderne og de lette grønne og gule Toner ogsaa lidt ubrændt ital. Lak. Man bruger dertil Pens- len, Fig. 2, Tavle I. Saasnart denne er godt gennemtrukken med Vand bli- ver den fyldt med nævnte Farver. Ønsker man Rodpartierne noget rødligbrune, saa opnaar man dette ved Tilføjelse af Kasselerbrunt og Sort som Naturtræet paa Tavle 3 viser. For- øvrigt maa man sørge for, at Farverne bliver tyndet med Lasurpenslen paa Paletten til den ønskede Tone, for at man, uden at man behøver at stryge alt for meget igennem, kan faa Tonerne paa Fladen til at flyde blødt ind i hinanden ogat Farverne ikke flyde bort, men er i en saadan Tilstand, at man ved almindeligt Vejr kan overstryge et helt Brædt og gøre det færdigt. Er Vejret varmt, som om Sommeren, saa sættes først Midterpartiet i Farve og den ene den Del efter den anden gøres færdig. Naar Fladen paa denne Maade er' overstrøget, saa skyller man derefter Farverne og Penslen og trykker det overflødige Vand af paa Skindet; derpaa anbringes Hovedtonerne og de skarpe Lystoner. For de mindre Parlier tager man den lille Fladpensel for at kunne male finere, hvorpaa man fordriver det hele (endnu vaadt) i Bølgebevægelse efter Par liernes Form med Pensel Nr. 1. Nøddetræs Rodtræ. I Nøddetræets Rodtræ finder man ligesom i alle andre Rodtræsarter den største Forskellighed. I enhver Art af disse er der en saa stor Afveksling, at Opfattelsernes Rigdom langt overgaar den genialeste Maler. I farve stemmer det tyske, franske, italienske, amerikanske og tyrkiske Nøddetræsrod træ overens med de almindelig bekendte Arter. Nu og da fore- kommer dog ogsaa mørke og lyse, brune og graa, brogede med gule Pletter eller Partier. Den største Forskel bestaar i det mindre eller større Antal af Rodpartier. De ere uregelmæssige cirkel fo rmige Dele, som indesluttede i hinanden atter skilles ad ved uregelmæssige Vækstaadre, hvilke sidste vise sig grove eller hne med skarpe, dels mørke og gennemvævede med hinanden, forbundne Traade.