Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

I I med Farve og at Spidsen eller Kanten af Penslen er mest fyldt med den mørkeste Tone, med hvilke Hovedaadrene eller Vækstaadrene maa anlægges. Derpaa tager man Penslen i Haanden, som afbildet i Fig. 13 og 14 og ved Øvelse vil man linde, at denne Holdning er den bedste for hurtig og fri Be- arbejdning. Nu forsøger man ganske let, uden Tryk at anlægge Aadren; Fig. 13 viser, at de opstigende Vækstaadre maa laves med Penslens Overkant, og man vil derved med et Strøg anlægge saavel Hovedaadrene som ogsaa de tynde udløbende Aadrer. Fig. 13 og 14 viser, hvad man har at lægge Mærke til. Penslen bliver sat til i skæv Holdning; maa i denne Holdning gaa opad og alter gaa ned, uden 1 al Retningen maa forandre sig; derved kommer Biaadrene tæt sammen, me- dens Hovedaadrene bliver videre — nøgagtig som det forekommer ved Nødde- træ. Man maa ved Udvigningen med Aadrepenslen for at male Blomst-, Knast- og Rodpartier sørge for, at Retningen eller Løbet af Vækstaadren bli- ver standset. Fig. 15 viser, at naar man trækker Aadrene og drejer Penslen kredsfor- migt, løber hine stadig parallel, hvad Naturen derimod ikke vilde lave, da et Træ som bekendt vokser mere i Længden end i Bredden. Fig. 1(5 tyder paa, at denne Aadrenes Brederebliven ved Penslens Omdrej- ning, ofte kan være af stor Vigtighed for Trækningen af Biaadrene ved Siden af Hovedpartierne. Fig. 14, Linie f. Fig. 16 er Afbildning af en nedadgaaende Bevægelse; denne sker med den underste Kant af Penslen, ligesom den ovenstaaende skete med den øverste. Som Figuren viser, gaar Penslen stadig i en og samme Retning fra oven og nedefter, for atter i uforandret Holdning at gaa opad. Man maa ved denne Holdning vel bemærke, at Aadrepenslen maa følge Partiernes Retning. Grunden til at dette stadig maa ske saaledes og ikke anderledes, er højst simpel; enhver Vækstaadre har, som vi allerede har vist, sin Begyndelse og Ende, med Undtagelse af enkelte Træsorter. Lad nu denne Begyndelse gaa fra neden opefter eller atter i afrundede Krumninger komme nedefter, den ene følger regelmæssig og uafbrudt den anden. Da nu Træet vokser i Læng- den, saa vil ogsaa de bredt fra hinanden staaende Hovedaarer trænges mere ind paa Siderne, og netop derved, at man lader Penslen gaa op og ned i uforandret Holdning, opnaaes dette. Men det er ikke mulig at fremstille de gennemløbende Aarer, som er afbildet i Fig. 13 og 14 i et Strøg, forbundne efter hinanden, <1. v. s. at trække Ringen ovalformig paa en Gang; derfor træk- ker man først enten den øverste eller den underste Kreds og tilføjer straks den modsatte Form eller Aadre; del er saa let al udføre, at man ikke en- gang vil bemærke Forbindelsesstederne; paa Tavle II, som er lavet for at give et Bevis derfor, maa man forgæves søge efter Forbindelsesstedet. Man maa stadig sørge for, at hvert Parti, som endnu er vaadt, bliver for- dreven med Fordriveren, saa at man faar en mørk Side paa Hovedaadren. Roden bliver med Sprossepenslen indføjet i de forekommende Partier. Pens- len, fyldt med lidt Farve, sættes svagt til paa de betræffende Steder og drejes rundt med Haanden, hvorved Roden fremstaar. Naar paa denne Maade Midterpartiet er anlagt, saa trækkes Sideaadrene. Man tager dertil Penslen i horizontal Retning og trækker dermed Aadrene ved Siden af Hovedpartiet vidt fra hinanden og forholdsvis udefter, linere ind i hinanden. Til de tykke, vidt fra hinanden staaende Biaadre ved Siden af Kernen, maa Penslen være mere fyldt og for de efter Rækkefølge stadig linere blivende Biaadre maa den