Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

13 — For at faa det hele rigtig gennemsigtig, bliver Arbejdet forsigtig berørt med en lidet fyldt Pensel (Terpentin og hvid Farve) og derefter hele dep be- malede Flade omhyggelig fordreven. Griotte royal. Dette Marmor er i nær Slægtskab med Rouge royal, skønt Farven byder mere Forskellighed; den gulagtige rode Farve ligner i mange Henseender den hos St. Remi. Ikke sjælden forekommer i dette Marmor Krystalpletter eller dybe Aadrer, som ved Hjælp af Lasuren godt kunne efterlignes. Undergrunden er paa enkelte Steder grønliggraa med grønlige Aadrer. En- kelte af disse ere gennemvævede med skarpe, ofte brede ildrøde Aadrer. I de Heste Tilfælde ere Farverne friskere og behageligere end i de ovenfor be- skrevne Marmorsorter. Behandling. Grundfarven er stengraa. Fladen bliver foruden med de ovennævnte Far- ver bestrøget eller beduppet med noget Berlinerblaat, eftersom man vil for- dele Partierne, eller eftersom Marmoret ønskes mere eller mindre broget. Ogsaa den videre Behandling stemmer overens med den ved Rouge royal an- givne, som sker ved Hjælp af Lyonerpenslen. Nu blandes en Farve af Okker, Chromorange, Tyrkiskrødt og lidt Sort, hvormed man citqueterer og dupper, med Undtagelse af enkelte Steder, som saa anlægges med grøngul Farve. Med den flade Lyonerpensel fylder man nu de tiloversblevne Pletter og Partier, lægger de grønne Aadrer og tilsidst med ren Tyrkiskrødt de røde Aadrer an. Med Sort og Dodenkop anlægges endnu enkelte brune Aadrer, og efter at det hele er tilstrækkelig sammentrukken, tilføjes de lyse Aadrer med Hvidt og noget Chromorange. Lasuren. Efter at Arbejdet er tilstrækkelig tørt, lasures det uregelmæssig med Sort og Ultramarin tvers hen over de graa Partier; over de grønne Par- tier med gullig eller blaagraa Farve, over de røde med Okker, Orange og Tyrkiskrødt. Det hele fordrives derefter med Maarhaarspenselen. Malplaquet Marmor. Denne Marmorart træffes i forskellige Farver: Malplaquet rouge og Malpla- quet gris. Den førstnævnte har megen Lighed med Rouge royal Marmor. Den er fuld af slyngende Pletter og Partier ligesom sidstnævnte. I delte Marmor forekommer færre hvide Aadrer, og hvor de vise sig, ere de plettede og afbrudte. Den rødliggraa Tone mellem de rene graa Partier gaar over i Blaagraat, medens hist en leveragtig Farve skinner igennem. Omridsene mellem de graa Partier er mørkerød, ofte brun, hvorved dette Marmor paa en mærkelig Maade skiller sig ad fra de øvrige Marmorarter. Behandling. Grundfarven er som ved de forrige Marmorarter lys stengraa. Grunden anlægges partivis med Hvidt, Sort, Ultramarin, Blaat, Okker, Chromorange og noget Tyrkiskrødt. Derpaa (luppes med Sort og noget Ultramarin, mere eller mindre stærkt; af Okker, Dodenkop og Tyrkiskrødt fremstilles en gulbrun Farveblanding,