Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler
Forfatter: P. van der Burg
År: 1901
Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 119
UDK: 667.67
Noter
Fjerde forbedrede Oplag
Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14 —
hvormed der gentagne Gange duppes. Det hele fordrives derpaa forsigtig.
Ligesom ved de tidligere beskrevne Marmorarter, anlægges der ogsaa her med
Lyonerpenslen de graa Omrids og Pletter, medens der om denne sidste des-
uden kommer uregelmæssige røde Streger. Mørke Aadrer forekomme sjælden
i dissse Marmorarter; hvor dette dog er Tilfældet, vise de sig som Ådskil-
ninger mellem de røde og graa Partier. Enkelte hvide Aadrer henlægges
endnu med tynd, hvid Farve, og derpaa lader man det hele tørre. Lasurin-
gen sker nøjagtig paa den ved tidligere Marmorarter angivne Maade.
Jaspé-Marmoi’.
Denne Marmorart adskiller sig, hvad Farven angaar, meget fra den sidst
behandlede Art. Skønt den hører til de rødfarvede Arter, er Tonen lys rød-
lig med gule, ofte gulgule Pletter, brede hvide Aadrer og hvidgullige Brud.
Irods det, at der i dette Marmor i Almindelighed iagttages en regelmæssig
Form, træffes der undertiden Lag, som ere meget uregelmæssige, hvilken
Uregelmæssighed det er tilladt Maleren at benytte sig af. De større eller
mindre Krystalpletter eller Punkter ere ofte blaagraa. Mørke Aadrer fore-
kommer sjældnere; undertiden træller man dem i brogede, brudede Partier
og de ere da af brunrød Farve. Hvide Aadrer viser sig mere, dog ikke saa
meget som i St. Remi og Rouge royal Arterne.
Man linder denne Art i Aix (Provence, Frankrig).
Behandling.
Grundfarven er lysegul, sammensat af Hvidt, Okker og Chromorange. Efter
at bladen er godt tørret, overstryger man den endnu en Gang med samme
harve, der tilsættes noget Sort og Ultramarin. For at opnaa de røde Partier,
tager man Florentinerlak og Dodenkop.
Derpaa tager man Lasurpenslen, fyldt med fortyndet Tyrkiskrødt; hertil
løjer man lidt Okker og Florentinerlak; de sidste Farver tjener til al bringe
forskellige Toner i Partierne og overhovedet Afveksling.
Efter at det hele er anlagt i gennemsigtige Toner, hist og her plettet eller
bruddet, tager man den Hade Lyonerpensel og anbringer med Sort og Ultra-
marin smaa graa Partier og med Maarhaarspenslen, fyldt med Dodenkop, de
mørke Aadre, hvilke sidste maa, sarte og fine, ligge i Retning af Hoved-
partierne.
De aabenholdte, gullige, stødagtige Partier bliver hist og her udfyldt med
Marmorstregen, del hele beduppes forsigtig med Citqueterpenslen og fordrives
derefter forsigtig.
Lasuringen sker nøjagtig som ved de forrige Marmorsorter og med oven-
nævnte Farver. Derpaa bliver Arbejdet fordreven.
Griotte d’Italie.
Denne Marmorart er af mørkerød Farve og bliver for det meste anvendt
til Forsiringer af Møbler, hvortil den egner sig fortræffelig.
Grunden er brunrød, stedvis gullig indtil violet; Aadrerne ere brune indtil
mørkebrune og løbe lor Størstedelen i retliniet Retning i Form af uregel-
mæssige, skakagtige Figurer. Mellem disse mørke Aadrer lindes ildrøde, æg-
formede Pletter, som i forskellig Størrelse ofte afveksle med Krystalpletter.
Ivers over Partierne løbe undertiden lyse, hvide ebler mælkehvide Aadrer.