Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler
Forfatter: P. van der Burg
År: 1901
Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 119
UDK: 667.67
Noter
Fjerde forbedrede Oplag
Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15 —
Undertiden forekommer i dette Marmor ogsaa grønlige eller brunlige Par-
tier. Det Grønne fremtræder ganske vist noget grelt ved Siden af det Røde;
■trods det er Farven i sig sammenflydt og ofte gul, ofte blaagrøn.
Ved Indlæggearbejder eller Forsiringer af sammenstillet Marmor udmærker
Griotte d’Italie sig stadig som det skønneste røde Marmor, som Naturen frem-
viser.
Behandling.
Grundfarven fremstilles af Dodenkop. Som bekendt maa rød Dodenkop
kun tilsættes godt tørrende Olie.
Forøvrigt er det nødvendigt, at Grundfarven tilsættes Terpentin. Farven
bliver mat paastrøget, fordi Rødt, optørrende uden Glans, foraarsager Vanske-
ligheder ved rigtig Bedømmelse af Farverne. Derpaa bestryger man enkelte
Partier med Okker, Chromorange eller Zinkgrønt, det sidste for de grønlige
Partier, medens man paa enkelte Steder i Stedet for Gult, Graat og Brunt
anvender Okker, Dodenkop og Sort. Endelig tager man den tlade Lyoner-
pensel med noget Florentinerlak og Sort for at anlægge Grundaadrerne, og
disse maa anlægges, som de forekommer i Naturen, i langagtige, skakagtige
Figurer, med andre Ord liskegarnsagtig i uregelmæssige Former af forskellig
Størrelse. Derpaa anlægges ved Hjælp af Maarhaarspenselen med Tyrkiskrødt
de ægformige Pletter, som ligge temmelig uregelmæssig spredt over hele Fla-
den. Man maa ikke regne paa, at man i kvadratmeter store Stykker af delte
Marmor træffer disse røde Pletter, i nogle lindes ingen, medens andre er som
besaaet dermed. Maleren maa tage Hensyn til dette. Derpaa anbringes med
Sort, Hvidt og Blaat nogle graa Punkter eller Pletter, enkelte af disse ved
Iblanding af noget Okker eller Rødt. Efterat Fladen er tør, lasures den
paa sædvanlig Maade, citqueteres derpaa og det Hele fordrives omhyggelig.
Rouge d’Espagne.
Dette Marmor har megen Lighed med Jaspe og bliver lavet paa samme
Maade. Rouge d’Espagne har retliniede blaa og graa Hovedaadrer. Enkelte
Aadrer ere af rødlig eller gullig Farve.
Behandling.
Grundfarven er rosenrød, sammensat af Hvidt og Tyrkiskrødt. Denne paa-
stryges meget mat og de enkelte Partier forberedes med Okker og Chrom,
Sort og Ultramarin. Derpaa anlægges med Lasurpenslen, fyldt med Floren-
tinerlak, de brede Grundaadrer, mest i lige Retning, af og til plet og punkt-
vis. Herpaa følger Anlæg af Hovedaadrerne ved Hjælp af Maarhaarspenslen,
som er fyldt med de nævnte Farver.
Til Slutning beduppes de betræffende Steder med en Blanding, bestaaende
af Dodenkop, Tyrkiskrødt og Florentinerlak, og det Hele gaaes en Gang over
med Hvidt.
Lasuringen bliver behandlet med de anvendte Farver paa samme Maade
som ved de øvrige Marmorsorter og tilsidst fordrives hele Fladen let over.
Breche rouge.
Denne herlige dybe Marmor kaldes ogsaa fejlagtig for Alabaster. Alabaster
er svovlsur Kalk; Marmoret derimod bestaar af kulsur Kalk. Den frem-