Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler
Forfatter: P. van der Burg
År: 1901
Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 119
UDK: 667.67
Noter
Fjerde forbedrede Oplag
Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
paa fire eller fem Steder fra Midten af Penslen ud til Spidsen. Derpaa tager
man Penslens Prop i Haanden og trykker den med Tommelfingeren paa
Brættet. Medens man nu stadig drejer Penslen, udskærer man Haarene i
Spidsen i skæv Retning, Fig. 18. Er dette sket, holder man Penslen i drejende
Bevægelse over en Flamme for at bortbrænde de fremstaaende Haar.
Herpaa tager man Spidsen af Penslen imellem Fingrene og sliber den godt
af paa en Slibesten med Vand, saa at den laar en rund Form. Enhver Maler
ved, at denne Afslibning af Penslen er af stor Vigtighed for det Arbejde,
som skal fremstilles; endnu mere er det i foreliggende Tilfælde af Betyd-
ning. Man maa se nøje hen til, at ikke Siderne, men Spidserne eller de
underste Haar ere mente her, og at Penslen maa være afrundet og stump
for neden.
Den i Fig. 7, Tavle I, betegnede flade Pensel og de øvrige tilberedte Pens-
ler bliver kun delvis afskåarne som Fig. 19. Det sker bedst med en gam-
mel Barberkniv og en lille Hammer. Med en skarp, spids lille Kniv gøres
nu fire eller fem Indsnit i begge Sider paa Penslen, umiddelbart ved Blikket,
som i Fig. 20 angivet.
Man maa dog sørge for, at man ikke skærer for dybt og ikke kommer
for nær Sidekanterne, for det første, fordi at der saa vilde borttages for
mange Haar, og for det andet fordi Penslens Hjørner derved vilde miste al
Elasticitet. Herpaa bliver Fig. 21 Spidsen af Penslen paa begge Sider uregel-
mæssig afskaaret i skraa Retning og derpaa afsleben med Vand paa Stenen,
hvorved man maa passe godt paa, at kun Haarene i Spidsen og ikke ilem
paa Siden maa komme i Berøring med Stenen.
Ogsaa her maa vi atter bemærke, at i Fig. 21 er saavel Indsnittene for
dybe, som ogsaa Udskæringen af Haarene er all for regelmæssig afbildet,
selvfølgelig kun for i første Tilfælde at tydeliggøre Indsnittenes Indstikken
og i sidsfe Tilfælde den skraa Retning af Udskæringen. Kun de yderste Haar
maa udskæres skævt paa begge Sider, og det saaledes, at den paa begge Sider
slebne Pensel maa ligne Fig. 1 til 4. De savformige Spidser paa Penslen
faar man ved Kammen, som det senere skal vises.
Fig. 22 og 23 viser, hvorledes Penslen ser ud i skæv Retning og set forfra.
Anlæg af de forskellige Aadrer.
Naar Penslen er tillavet paa den angivne Maade, kan man afbilde en hvil-
ken som helst Aadre dermed. — Fig. 1 til 4 fremstiller forskellige Aadrer.
Fig. 1 antager vi for den tyndeste af alle forekommende Aadrer.
Efterat man har sleben Fladen godl af, tager man den, ikke for meget
fyldte Pensel, saaledes at man alene med det spidse Hjørne af denne træk-
ker den ønskede Aadre; man vil derved overbevise sig om, at denne Aadre
er ligesaa fin, som om den var trukken med Maarhaarspenslen, og har den
Fordel, al da Penslen holder Farve, kan Aadrene anlægges i Række, hvorved
senere Udfyldning og Forbedring bliver overflødig.
Fig. 2 med en finere Aadre anlægges paa samme Maade, kun maa Penslen
være lidt mere fyldt med Farve og stødt an mod Kammen. Man maa ogsaa
holde Penslens Spids noget stejlere, hvorved man faar den i denne Figur
fremstillede Aadre.
Fig. 24 Denne Aadre, helt fuld af tynde Mellemaadrer, som ofte og ved
mange Træarter forekommer, bliver anlagt paa samme Maade. Den godt
2