Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

I fyldte Pensel, der bliver afstødt paa Kammen, optager i det ene Hjørne noget mørkere Farve. Penslens Holdning, angivet paa Tavle I, er lodret og vi kunne ikke noksom henvise til, hvad vi omstaaende har sagt om den op- og nedgaaende Bevægelse og Penslens Holdning. Fig. 4 er en af de letteste Aadrer at anlægge, saasnart Haanden er nogen- lunde! øvet og sikker. Penslens holdes noget stejlere end i Fig. 1; ved stærkere Tryk opnaar man saaledes en vertikal og bred Hovedaadre. Aadrerne i Fig. 2 og 4 ere dels afbildede, som de ére anlagte af Penslen, dels som de ere fordrevne af Fordriveren. Naar man vil male en vidt udløbende Aadre, saa er den beskrevne Pensel ikke bred nok for at udfylde Mellemrummene straks; denne Ulempe afhjæl- pes, naar man fylder Penslen med Halvtone og paafører denne senere. Fig. 5 er en lin tæt i hinanden løbende Aadre, som man faar ved, at man fylder Penslen med saa lidt Farve som mulig, holder den næsten lodret og ofte forandrer Spidserne paa Haarene ved Stødning paa Kammen. Arbejder man efter denne Metode, saa vil man snart tilegne sig Penslens rigtige Be- handling og kan da lave mange Træsorter med et og samme Værktøj. Man vil linde, at ved stejl Holdning af Penslen bliver Aadrerne fine og ved vand- ret Holdning tykkere og bredere. Har man opnaaet en vis Færdighed i Bru- gen af denne lille Pensel, saa kan man med større Pensler paa samme Maade med stor Hurtighed udføre større Arbejder. Anlæg af Knastaadrerne. Fig1. 6 til 10. Fig. 6 viser Forberedelsen til Fig. 29. Er en Sprossepensel tillavet som Fig. 13 til 18, saa fyldes den med lidi Vandfarve og derpaa godt afbørstet paa et uhøvlet Brædt, for at de løse Haar, som ved Limen endnu skulde hænge ved, kunne fjernes. Herpaa dypper man den i de Farver, som skulle anvendes, men passer paa, at den kun bliver halv fyldt. Derpaa stødes den godt paa Kammen, og efter at Spidserne paa Paletten atter er kommen sam- men, kan man ved et forsigtigt Tryk frembringe selv de fineste Knaster (Fig. 7). Fig. 8 viser, hvorledes Penslen lor større Aadrer er sat videre fra hinanden paa Kammen. Fig. 9 . Sprossepenslen træder i Stedet for Anlæggerpenslen, for at udfylde i korte Binge nogle mulig forekommende Knastaadrer, hvorpaa man forbin- der det hele med Anlæggerpenselen efter Fig 10. Stødningen paa Kammen, Fig. 11 og 12, maa stadig ske med Forsigtighed; man maa især sørge for, at der altid stødes i skæv Retning, for at Haarene ikke skulle beskadiges; ved Stødning i lodret Retning ville disse afbrækkes. Man maa aldrig støde for stærkt, saa at man trykker Kammens Tænder ind; man har her kun til Hensigt en Udbredning af Haarene, for at man med den behørig tilberedte Pensel kan male de ønskede Aadrer. Vi lader her den Forklaring følge, til hvilket Formaal Penslerne, som be- skrevne, maa tilberedes. Forkortningen af Penslen sker for at give denne mere Elasticitet og for at forhindre, at de ved Stødningen paa Kammen fremkomne Mellemrum regel- mæssig blive tilbage deri. Ved Anlæget af de smaa Ringe svinger Haarene, ved Elasticiteten blive de i den forlangte Stilling. Indsnittene ere nødvendige, fordi Haarene ved Stødning paa Kammen