Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler
Forfatter: P. van der Burg
År: 1901
Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 119
UDK: 667.67
Noter
Fjerde forbedrede Oplag
Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
massen har forenet og forstenet sig. Det styrker os i Geologernes Antagelse,
hvorefter Massen uden de mørke Aadrer i deres blide Farvetoner først har
forbundet sig til et hele, formet og forstenet, ligesom ogsaa, at ved senere
indtraadte Begivenheder, saasom Jordskælv, Oversvømmelser og lignende vold-
somme Naturbegivenheder, er den bestaaende Forstening sprængt i større
eller mindre Brudstykker, hvis Aabninger og Mellemrum efterhaanden senere
atter har udfyldt sig med Kalkspat og lignende Bestanddele. Saasnart nu
dette var gaaet over til at blive faste Legemer i Aabningerne, dannedes i
denne anden Udviklingsperiode, hvad vi nu bemærke ved Breche.
Det ofte opkastede Spørgsmaal om Marmorets Oprindelse besvares temme-
lig simpelt af det ovenanførte.
Tager man f. Eks. Tulf, Kalk, Cement, Sand, Gibs, Kiselstene, blander
disse Stoffer i en Beholder med Vand og lader Blandingen staa en Tid, vil
man iagttage, at det er bleven til et fast Stof. Man kan derfor ikke sige,
at Stenen er voksen, men Blandingen er bleven Sten.
Alt dette gælder nu ogsaa i fuldt Omfang om Marmoret; ogsaa det er sam-
mensat af forskellige Bestanddele, fordelt over Jorden ved Naturbegivenheder,
fremstaaet ved tusindaarig Dannelse, men dog ikke vokset.
Skønt disse Betragtninger ved første Blik ikke synes særlig vigtige for
Maleren, danne de dog det faste Grundlag for at kunne bedømme Malingens
Art og Maade.
At male mangefarvet Marmor, uden at kende det selv overfladisk, er
yderst vanskelig og det af den simple Grund, at man ingen faste Regler har
for Anbringelsen af Farven paa delte eller hint Sted. Men saasnart man be-
griber, at der gives Grundaadrer og Grundfarver, at Hovedaadrerne krydse
disse Grundpartier, kan man gøre sig en tydelig Forestilling om, hvorledes
Farvefordelingen maa passe til Partifordelingen, hvorved man, trods al den
Lunefuldhed, Naturen ved dette Produkt gør sig skyldig i, paa bedste Maade
naar Originalen.
Breche-Violette.
Ganske sikkert er dette en af de skønneste og paa Grund af sin Farve
mest søgte Marmorsorter, som overhovedet kendes.
Breche-Violette er en af de Marmorsorter, som allerede regnes blandt de
gamle Arter; de Brud, hvoraf det hidtil er udvunden, er nu udtømte. De
endnu forekommende Stykker er meget dyre, saa at Maleren vil faa svært
ved at skaffe sig endog et lille Stykke deraf.
Oprindelig blev Breche-Violette udvunden i Carrara (Italien), hvorfra som
bekendt de fleste og skønneste Marmorarter stamme. Den forekommer i for-
skellige Farver: Grundfarven er mælkehvid, med blidt i hinanden indflydende
Grundpartier, hist og her gennemsigtig plettet, i hinanden smeltende violette
Partier, som snart overgaa i det Rødlige, snart i Blaagraat afvekslende med
Orangegult. Det hele er oversaaet med line, smaa Korn og Pletter.
Man linder ved dette Marmor de største Forskelligheder. Ofte næsten
hvide Steder, gennemtrukken med blidt tonede Aadrer, andre af mørkere
Farve, takkede hvide Brudstykker og nogle, der ere gennemtrukne med
violergullige Aadrer.
Maleren kan af denne Beskrivelse selv beregne, hvor stor en Frihed det
er tilladt ved Anlægningen af Partierne. Lysere Arter anvendes særlig for